Det pakistanske Taleban har taget ansvaret for et angreb mod en konvoj af lastbiler, der kort før dagens frembrud blev ramt, da den var på vej til Afghanistan med benzin-forsyninger til Nato-styrkerne.
Fire mennesker blev dræbt, syv blev såret og flere end 20 lastbiler blev ødelagt i større eller mindre grad, oplyser de pakistanske myndigheder ifølge AFP.
Konvojen blev angrebet ved en holdeplads, hvor en militsgruppe åbnede ild mod lastbilernes benzintanke og derved startede en større brand.
Angrebet er det tredje siden fredag.
Islamistiske grupper i Pakistan, der er modstandere af den pakistanske regerings opbakning af krigen i Afghanistan, har hilst angrebet velkommen.
Azam Tariq, en talsmand fra Taleban oplyser til AFP, at bevægelsen har oprettet en ny indsatsgruppe, der har til opgave at angribe konvojerne, der forsyner Nato-køretøjerne i Afghanistan med benzin.
De vil forsætte med at angribene lastbilerne, ind til forsyningerne er stoppet helt, oplyser han til AFP.
Politiet i Islamabad indrømmer, at det er umuligt for myndighederne at passe på konvojerne hele tiden.
"Hele det foretagende er meget sårbart over for sådanne angreb," konstaterer politichef Kalim Imam over for AFP.