Regeringen har tilsyneladende glemt nogle mellemregninger i deres forslag om at oprette en såkaldt fleksuddannelse. De 3000 pladser, som forslaget lægger op til, dækker nemlig langt fra.
Det er konklusionen i en ny analyse, som tænketanken Cevea står bag.
Fleksuddannelsen er en del af regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne. Uddannelsen skal opbygges som en toårig uddannelse til unge under 25 år, og formålet er at have et tilbud til de elever, som ikke er i stand til at tage en ungdomsuddannelse.
Regeringen lægger i sit udspil op til, at der skal være mellem 2250 og 3000 pladser på den nye fleksuddannelse. I analysen 'Flere unge har brug for fleksuddannelse?' vurderer Cevea dog, at det næppe dækker behovet, så længe hele 94.000 unge mellem 15 og 25 år står uden ungdomsuddannelse.
- Hvis vi kigger på det antal unge, der i dag mangler en uddannelse, så er tallet omkring 11.000 pladser om året. Så hvis man vil have alle unge dækket med et uddannelsestilbud, burde der være 11.000 pladser, siger tænketankens analysechef, Jens Jonathan Steen, til Politiken.
Forsker med ekspertise i erhvervsuddannelser, Peter Koudal fra Aalborg Universitet, er enig i Ceveas vurdering.
- De 2000 til 3000 pladser er et tal, der bare er hevet ned fra hylden, og derfor kunne jeg sagtens forestille mig, at Ceveas tal passer, siger han til Politiken.
Socialdemokraternes ordfører for social dumping og medlem af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, Ane Halsboe-Jørgensen, mener ikke, at 11.00 pladser er løsningen på de mange uuddannede unge.
- Det er uambitiøst at sige, at 11.000 ikke skal have en uddannelse på sigt. Vi skal derfor passe på med, at fleksuddannelsesgruppen bliver for stor, fordi det er vigtigt, at vi aktivt bruger de tilbud, der reelt har et mål om, at de unge skal få en uddannelse, siger hun til Politiken.
Regeringen forhandler i øjeblikket med oppositionen om reformen af erhvervsuddannelserne og dermed den nye fleksuddannelse.