Den tyske tennisspiller Sabine Lisicki stod lørdag i sin første grand slam-finale, hvor hun led et stort nederlag til franskmanden Marion Bartoli i dette års Wimbledon.
Den 23-årige tysker håber, selvom hun på et tidspunkt kæmpede med at holde tårerne tilbage, at lørdagens finale ikke bliver karrierens sidste.
- Jeg var simpelthen bare overvældet af hele situationen. Kredit til Marion. Hun tacklede det perfekt. Hun har kæmpet for det i lang tid og fortjener den her sejr.
- Nu håber jeg bare, at jeg også får en ny chance en dag, siger Sabine Lisicki.
Tyskeren, der ligger nummer 23 på verdensranglisten, har vist sublimt spil i sin vej til finalen.
Hun slog blandt andet overraskede sidste års Wimbledon-vinder, topseedede Serena Williams, ud i fjerde runde.
I lørdagens finale virkede Lisicki dog hæmmet af den store begivenhed, og Marion Bartoli sikrede sig overbevisende Wimbledon-titlen med cifrene 6-1, 6-4.
Lisicki understreger, at hun stadig elsker Wimbledon trods den hårde afsked til årets turnering.
- Jeg elsker stadig den her turnering. Jeg elsker publikummet, der prøvede at berolige mine nerver.
- Men Marion var simpelthen for god, siger Lisicki, der havde mulighed for at blive den første tyske Wimbledon-vinder i mere end 10 år.
/ritzau/AFP