Var på Nørrebro, da vildskaben stak af og buldrede gennem gaderne. Fulgte råbene og de flyvende brosten til klokken to, hvor der blev sat ild til Blågårdsgade. Nedenstående er noter fra blokken. Nu er de havnet her på bloggen.

Klokken cirka 10. Nørrebrogade er tætpakket med demonstranter med flakkende blikke klar til at sætte i løb. Der ligger brosten spredt ud over asfalten. Det er en stemning af, at det hele er lige ved at eksplodere, her tre timer efter politiets specialstyrker firede sig ned fra en helikopter og stormede Ungdomshuset.

Politiet står nu i tætte rækker i hver ende af Nørrebrogade, og de sorte pansrede politibusser gasser advarende op. Så lugter der pludselig af sprit. Fire-fem unge med hættetrøjer og uglet hår har opdaget den byggecontainer, der står og skutter sig midt i optøjerne på Nørrebrogade. Hurtigt får de den brækket op og begynder at hive brædder og sorte plastiksække ud, som de smider i hurtige, voldsomme bevægelser ud på vejen. Kort tid efter bølger sort, tyk røg op fra Nørrebrogade.

Folk begynder at råbe. Enkelte sætter i løb, og når det sker, betyder det hver gang, at en horde af mennesker følger efter. Hundredvis af kondisko klasker nu mod fliserne. Folk skubber til hinanden og maser for at komme frem. Nu gælder det bare om at komme væk – og ve den, der snubler midt i det hele.

Brølende tonser én af politiets busser mod det bål, demonstranterne har forsøgt at tænde på Nørrebrogade. Bussen kører videre ind i en plastikcontainer, hvor der sidder en ung mand. Til lyden af plastik, der skraber mod asfalten bliver han skubbet flere meter hen ad gaden med et overrasket udtryk i ansigtet. Én forkert bevægelse, og han var havnet under bussens tykke dæk.

I dette kaos har man en følelse af, at det indtil videre kun er rent held, at der ikke er flere, der er kommet alvorligt til skade, politi såvel som demonstranter – for ikke at tale om alle dem, som bare er kommet for at kigge på. Og har man én gang prøvet at stå ved den gule mur ind til Assistens Kirkegård, mens politibusserne buldrer gennem gaden og flokke af unge tonser forbi, har man sandsynligvis også fundet ud af, at det bedst kan betale sig at stå på den anden side af vejen, hvor der er flugtveje: Gader, man kan piske hen ad, og butikker, man kan søge ly i.