To personer er kørt på skadestuen til observation for røgforgiftning efter en brand natten til lørdag i en institution i Næstved. De fem øvrige beboere er overført til en anden institution i byen.
Politiet fik anmeldelsen om branden på Otiumsvej klokken 03.35. Flammerne er nu slukket, men ejendommen er meget røgfyldt.
- Kælderrummet er fuldstændigt udbrændt, men ellers er der ikke sket materielle skader, siger vagtchef Ehm Christensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Det vides endnu ikke, hvad der udløste branden.
/ritzau/