En af landets førende eksperter i sygdomsscreeninger kritiserer nu medicinalindustrien, der netop har forslået, at alle danskere skal have et sundhedstjek som 45-årige.

Speciallæge i almen medicin, ph.d. og seniorforsker ved Københavns Universitet John Brodersen mener, at medicinalindustrien kun er ude på at gøre flere danskere til patienter.

- Jeg er ikke overrasket over, at netop medicinalindustrien kommer med det forslag. Det begrunder jeg med, at hvis vi skal følge de retningslinjer, der er for blodtryks- og kolesterolbehandling, så vil otte ud af ti kvinder og ni ud af ti mænd have højt blodtryk eller kolesteroltal. Der ligger en tydelig interesse i at gøre 80-90 procent af befolkningen til behandlingskrævende patienter, siger John Brodersen, der blandt andet har lavet studier af de danske screeninger for brystkræft.

Ved mammografiscreening får 200 kvinder falske alarmer, imens kun én ud af 40 kvinder rent faktisk får noget ud af at kende til sin brystkræft på et tidligt tidspunkt.  

- Samtidig har vi ikke nogen undersøgelser der viser, at sundhedstjek nedsætter dødeligheden eller øger sundheden. Nærmest tværtimod, for falske alarmer og følelsen af at være syg, sætter mennesker i en alarmtilstand. Og det er ikke uproblematisk, siger John Brodersen, der kender til mange eksempler på, at grænseværdierne, som lægerne bruger til at definere om vi er syge eller raske er misvisende.

Et eksempel er, at grænseværdierne for knogleskørhed er på et niveau, der per automatik gør alle kvinder over 80 år til patienter med knogleskørhed.

- Hvordan kan man definere noget, hvor man på grund af en biologisk alder bliver til en patient? Der er et problem i de tærskelværdier, vi bruger, og der er et problem i, at vi i stigende grad ser raske menneske som syge, der bare ikke har opdaget det endnu. Vi bør i stedet erkende, at vi er dødelige og at vi ikke skal fokusere på fejl og sygdom men hellere bruge mere tid og vores ressourcer på at leve lykkeligt og glade, siger John Brodersen.