Lise Müller er næstformand i SF. Hun er uddannet sygeplejerske og blev kendt i offentligheden, da en facebookopdatering om dårligt arbejdsmiljø førte til en samtale med hendes øverste chef. Lise Müller er i dag tilknyttet hjemmesygeplejen. Hun har tidligere siddet i regionsrådet og arbejder i dag halv tid som sygeplejerske og halv tid som politiker.
LØHDE FORSØGTE med en manipulererede graf at sætte de offentligt ansatte i et dårligt lys. Hun ville vise den lønfest, hun mente, der havde været i den offentlige sektor. Ziegler forsøgte det samme ved at sige at de offentligt ansatte manglede at vise samfundssind.
Begge forsøg og de andre, der har været på at vinde den offentlige opbakning i den verserende konflikt mellem arbejdsmarkedets parter er meget hurtigt og konsekvent blevet pandet ned at tusindvis af lønmodtagere i den offentlige sektor, der bare ikke ville finde sig i det vrøvl. Mine kolleger og jeg har hverken haft lønfest, og vi mangler ikke samfundssind.
Men vi ved det godt, når vi skal være helt ærlige: Vi bliver alle påvirket af de historier, som spinnes hver dag. Vi hoppede på den med HK'eren, der fik mest ud af reformen, den med de golfspillende overlæger, der var dem, der brugte efterlønnen mest, den med PSO'en, der var kendt ”ulovlig” (nej, det var den ikke) og den med lærerene, der næsten ikke underviste. Vi lod os påvirke af manipulationer og trak vel på skuldrene. I hvert fald protesterede vi ikke nok.
Det synes at være en gennemgående strategi for regeringen, at hver gang den skal have noget igennem, så gøres det bedst ved at underminere modpartens position og opbakning.
Jeg har spejdet efter den samme strategi, som lagde kimen til den – for regeringen og KL – succefulde lærerkonflikt. Her blev der nemlig, hvad der må opfattes som nøje planlagt lavet og lækket mange analyser om lærernes manglende undervisningstid, sammenligninger med deres udenlandske kolleger osv osv.
JEG TROR, LØHDE og regeringen havde regnet med at befolkningen var træt af den offentlige sektor, at langt flere ville have pengene i egen lomme og ikke ville betale en frokost til de ansatte. Det ville være ”a walk in the park” at vinde befolkningens opbakning. Det krævede blot en graf, en forargelse over frokosten og bekymringen over konkurrenceevnen i den private sektor.
Men et eller andet gik tilsyneladende galt. For befolkningen er ikke træt af den offentlige sektor. For en stor dels vedkommende ved de nemlig godt, at servicen ikke er bedre, fordi den er presset til bristepunktet. Mennesker kan med egne øjne se, hvor mange der sidder i venteværelset, hvor mange der ligger på gangene på hospitalet, hvordan sygeplejersken spurter op og ned af gangen, hvor få pædagoger, der er til at tage imod deres barn osv osv.
JEG ER LYKKELIG FOR, at strategien fejlede og glæder mig over opbakningen til den offentlige sektor. Jeg er virkelig taknemmelig. Mon ikke også det skyldes, at befolkningen er meget træt af, at den øverste del af samfundet konstant tilgodeses, får eksorbitante lønstigninger, unddrager sig forpligtelser og skat og først og fremmest blæser på fællesskabet og det, der har gjort Danmark så stærkt som det er? Som hjemmesygeplejerske kommer jeg hos borgere, der siger: ”Hvor er jeg glad for at jeg bor i et land, hvor jeg kan få den her slags hjælp”. Jeg svarer ofte: ”Det manglede da bare. Det er bl.a det du har betalt skat til hele dit liv”. Der gør mig stolt og det gør mig klar til at kæmpe for at det ikke ødelægges.
Hurra for regeringens elendige strategi – lad os håbe, de indser det hurtigt, så vi undgår en strejke og lockout. Og lad os ikke mindst håbe på, at det en dag bliver muligt at fremføre sin politik uden at skulle manipulere sig til at den gennemføres.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.