DET ER på tide at vi bliver solidariske, ikke bare af navn men også af gavn. Når kritikere af den nye boligplan (ghettoplanen) meget berettiget spørger, hvor kontanthjælpsmodtagerne skal bo, når de nu ikke må bo i de mest udsatte områder, så bør svaret være: De skal forrest i de andre boligområder.

Vil du selv flytte i et udsat boligområde? Nej vel! Hvorfor er det så, du synes, at udsatte mennesker fint skal blive boende dér?

Det danske samfund har bedst af, at vi bor i blandede områder og går i skole med hinanden på tværs af økonomiske skel, og faktum er desværre at Danmark er blevet mere og mere delt. Det er ikke godt at vokse op i områder, hvor de sociale udfordringer er så store, at man ikke kan spejle sig i nogle forbilleder.

NÅR JEG kommer som hjemmesygeplejerske i de her områder, så kan jeg se, at mismodet nærmest hænger i væggene. Nogle steder taler man næsten ikke engang dansk, og nogle steder er man så isoleret fra, hvad der ellers foregår i Danmark, at man tror, man træder ind i en anden verden. Det lader vi børn vokse op i. Og vi lader unge og voksne slås med at finde forbilleder selv – midt i mismodet.

Vi har ladet stå til og ladet de mest udsatte sejle deres egen sø i udsatte boligområder. Derfor er det det eneste rigtige at sørge for at kontanthjælpsmodtagere kan komme foran i boligkøen, for kommunerne er forpligtede til at finde en bolig et andet sted, men også boligforeningerne kan være mere proaktive.

Da Regeringen lagde ud med sin ”Ghettoplan” kørte otte ministerbiler ind i Mjølnerparken for at tale til Danmark, ikke med beboerne i Mjølnerparken. Regeringen var ikke interesseret i at give mennesker muligheder, men var ude på at slagte den almennyttige boligsektor og ødelægge Landsbyggefonden. Derudover ville de halvere ydelserne for alle kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, der boede i udsatte boligområder eller som ville flytte ind i et sådan.

HVORFOR? Ja det står hen i det uvisse, men det er rystende, at det er den måde, man vil bedrive socialpolitik på: At fattiggøre mennesker.

Der er brug for boligsociale indsatser, styrkelse af daginstitutioner og skoler i de udsatte boligområder, og der er brug for, at vi tager det seriøst, når vi siger, at vi skal leve mere blandet.

Det er muligt at skabe forandringer i de her boligområder, det er muligt at hjælpe mennesker videre og give dem muligheder. Det kan vi se, når kriminaliteten falder, men der er stadig social kontrol, dårlige sprogkundskaber, lav beskæftigelse og parallel-lignende tilstande mange steder.

Men vi mangler altså også, at der gøres plads til kontanthjælpsmodtagerne i de mere velstillede dele af kommunerne og i de rige kommuner. Hvis regeringen virkelig ønsker at gøre op med ghettoer og parallelsamfund, så er det ikke ved at smadre den almene boligsektor, men ved at styrke den og bygge nyt – også i villakvarterene.

Ingen har godt af, at vi bor opdelt efter indkomst, social klasse eller etnicitet. Ingen! Hvis vi virkelig skal rykke udsatte menneskers muligheder, så må vi lade dem komme forrest i køen til de gode steder. Det er solidaritet – og lad os så droppe kontanthjælpsloftet mens vi er i gang.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.