Medicinen mod forhøjet blodtryk, depression eller smerter må vente til næste måned. Der er nemlig ikke flere penge på kontoen.
Fire ud af ti kontanthjælpsmodtagere har undladt at købe lægeordineret medicin, fordi de ikke havde råd. Det viser en undersøgelse, som Trygfonden har foretaget blandt 6.000 danskere.
"Det er et ekstremt udtryk for, at denne gruppe er enormt utryg og økonomisk trængt," siger Jørgen Goul Andersen, professor ved Statskundskab på Aalborg Universitet.
Han forsker i ledighed og marginalisering, og har været med til at lave undersøgelsen. Den viser, at en markant højere andel af kontanthjælpsmodtagere må undvære basale fornødenheder end andre grupper.
Til sammenligning har kun fem procent af befolkningen som helhed måttet fravælge medicin på grund af økonomi.
Det skal ses i lyset af, at kontanthjælpsmodtagere i gennemsnit har flere problemer med helbredet, og derfor har større behov for at købe medicin end gennemsnittet.
De ubehandlede sygdomme risikerer at skubbe kontanthjælpmodtagerne endnu længere væk fra jobkøen, vurderer Jørgen Goul Andersen.
"Fattigdom skaber andre problemer, der gør det sværere at få et job, for eksempel sygdom. Det er ikke godt for samfundet, at mennesker havner i så pressede situationer. Det risikerer at hævne sig," siger han.
Jobsamtale med to sorte pløkker og en psykose
Problemet med kontanthjælpsmodtagere, der ikke har råd til medicinen, er velkendt blandt socialrådgiverne, siger Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.
"Det er et tydeligt eksempel på, at kontanthjælpen ikke er en luksusydelse, og at de politikere, der påstår det, mangler indsigt," siger hun.
Hun er enig i, at det forværrer kontanthjælpmodtagernes chance for at komme ud af arbejdsløshed.
Når helbredet begynder at skrante, har man nemlig ikke kræfter til at kæmpe sig ud af sin situation. Det kræver overskud at starte på en uddannelse, flytte til en anden landsdel for et job, eller blot at gå til jobsamtale, forklarer Majbrit Berlau.
"Og prøv lige at skaffe et job, hvis du møder op til samtalen med to sorte pløkker i munden eller en ureguleret psykiatrisk lidelse," tilføjer hun.
Også landsforeningen for sindslidende, SIND, hører om mange psykisk syge arbejdsløse, der må undvære medicinen.
"Det kommer bag på mig, at det er så mange som fire ud af ti, der oplever det. Men vi hører relativt tit om mennesker, der stopper med medicin, fordi de ikke har råd. Det er ganske forfærdeligt, for vi ved, at det kan få store konsekvenser, for eksempel at de får et psykotisk tilbagefald," siger Knud Kristensen, formand for SIND.
Blandt kontanthjælpsmodtagere er en høj andel af patienter med psykiske lidelser, har tidligere undersøgelser vist. Antallet er samtidig stigende, da det er blevet markant sværere at få førtidspension.
Enhedslisten: Mette Frederiksen må på banen
Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen, kalder det et "skræmmende højt tal" - især set i lyset af at undersøgelsen er fra før kontanthjælpsreformen trådte i kraft.
"Det bekræfter vores generelle indtryk af, at alt for mange kontanthjælpmodtager har en alt for stram økonomi," siger han.
Løsningen er enten at sætte størrelsen på ydelsen op, eller give bedre mulighed for gratis medicin, tandlæge og forebyggende behandling, mener Finn Sørensen.
Han vil nu bede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen forholde sig til tallene.
Det tidligere regeringsparti SF er enig i, at problemet er alvorligt og kalder på en løsning. I første omgang bør man dog se på, om kommunerne er gode nok til at oplyse om mulighederne for tilskud, siger beskæftigelsesordfører Eigil Andersen.
Joachim B.: De bruger pengene forkert
Problemet er ikke, at kontanthjælpen er for lav, men at de arbejdsløse bruger pengene forkert.
Det mener Joachim B. Olsen, beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance, der foreslår at sætte kontanthjælpsmodtagere under administration.
"Hvis en kontanthjælpmodtager har brug for lægeordineret medicin og ikke selv kan finde ud af at prioritere, så kan kommunen tage et beløb og sætte til side," siger han.
Han understreger, at ordningen skal være frivillig for de ledige. Men den løsning er ikke holdbar, siger professor Jørgen Goul Andersen.
"Hvis man forlanger af mennesker, at de skal ud på arbejdsmarkedet som ansvarlige voksne, må man også behandle dem som det," siger han.
Undersøgelsen viser ikke, hvordan kontanthjælpmodtagerne prioriterer pengene, men den viser, at en stor del af dem har måttet undvære ting som nyt tøj, sociale aktiviteter og tandlægebesøg.
"Når man taler om de grupper, lyder spørgsmålet altid, om de har brugt pengene ansvarligt, eller skulle have solgt deres tv eller stoppet med at ryge. Men uanset hvad, så er pointen, at hvis folk har så få økonomiske ressourcer, at de ikke kan leve et anstændigt liv, hænger de nemt fast i en ond spiral," siger Jørgen Goul Andersen.
Trygfonden spurgte 6.000 repræsentativt udvalgte danskere mellem 15 og 65 år, hvilke af følgende de i løbet af de sidste 6 måneder har undladt at købe, fordi de ikke har råd:
- Købe medicin, som lægen har udskrevet/anbefalet: Kontanthjælpsmodtagere: 42 procent.
Befolkningen generelt: 5 procent.
- Udskifte slidt tøj:
Kontanthjælpsmodtagere: 47 procent.
Befolkningen generelt: 18 procent.
- Gå til tandlæge:
Kontanthjælpsmodtagere: 69 procent.
Befolkningen generelt: 23 procent.
- Invitere gæster:
Kontanthjælpsmodtagere: 51 procent.
Befolkningen generelt: 12 procent.
Undersøgelsen er gennemført af Trygfonden i oktober 2013. Forskerne bag undersøgelsen vurderer, at andelen reelt er endnu højere blandt kontanthjælpsmodtagerne, idet de svageste ofte ikke besvarer spørgeskemaundersøgelser.