Hvad stiller man som apoteker op, hvis kunder, der har brug for deres medicin, ikke har råd?

Som Avisen.dk skrev for få uger siden, har fire ud af ti kontanthjælpsmodtagere oplevet ikke at have råd til deres medicin. Mange opdager først, at pengene ikke rækker, når de står ved disken på apoteket. Priserne på medicin og størrelsen på den enkeltes tilskud kan nemlig svinge voldsomt.

"Som apoteker må jeg oftere og oftere tage stilling til kunder, der ikke kan betale. Det er mennesker, der i forvejen er pressede, så nogle af dem begynder at græde," siger Lars Lundager Walmar, der er apoteker i Hadsund og Mariager.

Han oplever flere kunder, der forlader apoteket uden den medicin, de kom for at købe. Mange siger direkte, at de simpelthen ikke har råd.

Ifølge Apotekerforeningen er det generelt et stigende problem, og de appellerer til, at politikerne griber ind. Især fordi problemet rammer socialt udsatte.

"Når almindelige mennesker får en regning, der er 300 kroner højere, end de forventede, er det da surt for dem, men så sparer de et andet sted. Men for mennesker med meget få midler kan det vælte budgettet, og nogle har simpelthen ikke pengene," siger Lars Lundager Walmar.

"Det er jo ikke en afbudsrejse"

Nogle kunder reagerer ved at begynde at græde. Andre går igen uden medicinen, eller vælger kun at købe en del af den medicin, lægen har ordineret, fortæller apotekeren.

"Hvis de bruger tre forskellig slags medicin, siger de for eksempel, 'Nå, jamen så nøjes jeg med den ene nu og venter med resten'. Så står man der som apoteker og kan intet gøre, selvom man ved, at de ikke kan undvære de to andre piller."

Modsat mange andre varer er medicin ikke bare noget, man udskyder købet af, siger Lars Lundager Walmar som forklaring på, at netop apotekeren oplever kundernes stærke reaktioner.

"Det kan få alvorlige konsekvenser for dem. Det er jo ikke ligesom, hvis man lurer på en afbudsrejse og kun køber, hvis den kommer lavt nok ned i pris. Det handler om medicin, som de har behov for," siger han.

Det gælder ikke kun medicin mod livstruende sygdomme.

Depressive patienter kan for eksempel få selvmordstanker af pludselig at stoppe med medicinen, og der kan også være fysiske symptomer som kvalme og opkast, hvis man stopper fra den ene dag til den anden, forklarer Lars Lundager Walmar.

Køb på klods

Lars Lundager Walmar forsøger nogle gange at finde en løsning sammen med kunden, for eksempel ved at lade folk købe en mindre pakke, end lægen har ordineret, eller lade folk betale senere.

"Normalt lader vi ikke folk købe på klods, men det har jeg været nødt til et par gange. For eksempel en epilepsipatient, der ikke havde råd til at betale medicinen før mandag, men var nødt til at få den her og nu," siger han.

Den løsning er imidlertid hverken fair over for apotekere eller patienter, mener han. Han opfordrer til, at de voldsomme prisudsving på medicin bliver bremset. Også selvom prisstigningerne altid kun er midlertidige, så et præparat, der stiger fra 50 til 300 kroner som regel falder ned på 50 kroner igen to uger efter.

"Men hvad kan en syg kontanthjælpsmodtager bruge det til, hvis hun kun har én tablet tilbage og skal bruge sin medicin her og nu? Må hun så bare leve med anfald og smerter, indtil prisen falder igen?"