Der er onsdag eftermiddag lange køer ved Svendborgsundbroen mellem Svendborg og Tåsinge, efter at en lastbil med anhænger brød i brand på broen.
Branden opstod i motorrummet på lastbilen, der var læsset med omkring et ton korn, kort før klokken 16.
Mindre end en halv time senere var branden slukket, og der er ifølge vagtchef Kenneth Taanquist fra Fyns Politi ingen umiddelbare skader på broen.
- Men det har medført lange køer, ikke mindst fordi der er Langelandsfestival, siger han til Ritzau.
Den kørende trafik bliver reguleret, da der kun er et spor åbent, mens cyklister og gående kan kommer over uden problemer.
Politiet regner med lastbilen og omkring et ton korn vil være fjernet ved 18-tiden, så broen kan åbnes igen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.