En dommer skal fremstå neutral og upartisk. Det er argumentet for, at en række politikere med Dansk Folkeparti i spidsen vil forbyde dommere med tørklæde, turban, kors og kalot.
Men måske har politikerne slet ikke ret til at forbyde symbolerne. Det kan blive afgørelsen, hvis sagen kommer for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, forklarer Stéphanie Lagoutte, der er seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder.
- Der er to grunde til, at den danske regering skal passe på i en sag som den her. For det første er stat og kirke i Danmark ikke adskilt. Kirken er på finansloven, og vi har et kirkeministerium. Det betyder, at argumentet for, at man skal adskille religiøse symboler fra det offentlige rum, ikke vejer så højt som i eksempelvis Tyrkiet, hvor domstolen har tilladt tørklædeforbud i blandt andet skolerne, siger Stéphanie Lagoutte.
Kirken i Grundloven
I de lande, hvor tørklæder nogle steder er forbudt – som Tyrkiet – er adskillelsen af stat og kirke indskrevet i forfatningen. Derfor accepterer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at man her forbyder tørklædet på offentlige institutioner.
Men det argument kan altså ikke bruges i Danmark, hvor folkekirken er indskrevet i Grundloven. Derfor kan forbuddet blive et problem, forklarer Stéphanie Lagoutte.
Er tørklædet neutralt?
Ender sagen om de religiøse symboler for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, vil domstolen desuden kigge på den konkrete situation. Også her kan de danske politikere få problemer med at forbyde symbolerne, vurderer Stéphanie Lagoutte.
- For det andet kan jeg ikke se, hvordan regeringen skal kunne dokumentere, at domstolen ikke fremstår neutral og upartisk, bare fordi der sidder en dommer med tørklæde. De bliver nødt til at bevise, at tørklædet i sig selv udgør et problem, før de kan forbyde det, og det kan jeg ikke se, hvordan de vil gøre, siger hun.
Stéphanie Lagoutte forklarer, at de danske domstole i mange år er blevet opfattet som neutrale, upartiske og værdige. Selvom der har været både kvinder og mænd, ældre og yngre – og personer med både kors og forskellig påklædning.
Lang snor til landene
Kort fortalt er et forbud mod religiøse symboler i retten som udgangspunkt både i strid med religionsfriheden i Danmark, og det er diskriminerende over for de muslimske kvinder, der så ikke kan få et arbejde.
Derfor skal argumentet for, at symbolerne skader andres friheder og rettigheder, være så godt, at man kan opveje de to hensyn. Og det kan blive svært at komme med så gode argumenter, forklarer Stéphanie Lagoutte, der dog påpeger, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ofte giver de enkelte lande lang snor i sager om blandt andet tørklædeforbud.
- Derfor kan jeg ikke endeligt afgøre, om tørklædeforbuddet vil være i strid med menneskerettighederne, før der kommer et konkret lovforslag, siger hun.