Trusler på livet, tilsvininger og stressende opgaver. Det er nogle af de ting, som arbejdsdagene byder på for de 21 medarbejdere på AMK-vagtcentral Syddanmark.
Her står sygeplejersker og reddere for at besvare 112-alarmopkald i hele Region Syddanmark. De skal på 90 sekunder vurdere, om der skal sendes ambulancer, og om det skal være med eller uden udrykning.
Det er et hårdt arbejde, hvor de ansatte ofte taler med mennesker, som er i krise, og hvor de skal træffe hårde beslutninger følelsesmæssigt. Men de oplever også at blive truet, hvis de ikke gør som dem i røret ønsker:
- 112 er en krise-telefon, så det er ikke alt vi kan sende en ambulance til. Men mange bliver vrede, hvis vi ikke gør, som de beder om. Mine kolleger har prøvet at blive kaldt en luder og so. Jeg er gået grædende hjem efter at være blevet svinet til og truet, fortæller tillidsrepræsentant Susanne Lie til Avisen.dk.
Tidligere i dag kunne Fyens Stiftstidende berette, at Arbejdstilsynet har undersøgt forholdene på vagtcentralen. Her konkluder Arbejdstilsynet, at Susanne Lie og hendes kolleger arbejder i et skadeligt psykisk arbejdsmiljø.
Det skyldes blandt andet problemer, der går tilbage til 2016.
De første med førstehjælp
Susanne Lie kan nikke genkendende til, at der har været problemer siden 2016. De hårde opkald og presset om hurtigt at skulle tage en beslutning, kan blive for meget for nogle. Vagtcentralen har været ramt af sygemeldinger, som følge af det hårde arbejdsmiljø.
- Vi sidder på første parket til mange, slemme ting. Kvinder, der ringer, og gemmer sig for deres voldelige mænd. Vi får mange opkald om børn, som får noget galt i halsen, hvor vi skal yde førstehjælp via telefonen. Den ene gang, hvor det går galt, skal vi leve med det, siger Susanne Lie.
Håber på støtte
Susanne Lie og hendes kolleger håber, at påbuddet fra Arbejdstilsynet kan være med til at forbedre arbejdsmiljøet.
Hun håber også, at folk vil blive bedre til at tale ordentligt, og huske, at det er mennesker, som sidder ved telefonen, når man ringer 112.
- Vi har brug for støtte og redskaber til at klare de her ting. Der er pædagoger, som får mere supervision end vi gør. Det er ikke nok at snakke med sidemanden bagefter. Det skal være en samtale med en fagperson, og det skal komme, inden det ramler sammen for en medarbejder, siger Susanne Lie.