De Konservative viste et overlegent spin i sidste uge, da De Konservatives formand, Bendt Bendtsen, blev kritiseret for ikke at være fremtidens mand. Han var ikke markant og tydelig nok i sine politiske udmeldinger og manglede politiske visioner, lød kritikken blandt andet fra egne rækker.

Valget, som den konservative spinstab stod med, var enten at ignorere sagen og håbe på, at den blev tiet ihjel, eller prompte komme med en så kraftig tilbagemelding, at den ville lukke munden på kritikerne.

Man valgte det sidste – og med stor succes.

Hurtig og kraftig respons

Lene Espersen (K) og Connie Hedegaard (K) brugte derved et klassisk spin-trick, da de i fællesskab udsendte en pressemeddelelse, hvor de sammen støttede op om Bendt Bendtsen som formand.

Det kan virke som en uforholdsmæssig stærk respons på et par kritiske bemærkninger om, at Bendt skulle gå af, idet kritikken dels kom fra en politisk tonedøv KU-formand, der dermed afskriver sig en fornem politisk fremtid og dels fra en totalt marginaliseret K-borgmester fra Allerød, der har sine bedste dage bag sig.

Problemet ved at gå så offensivt ud og lukke sagen ned – via en pressemeddelelse og ved at stille op til interviews – er, at man risikerer at puste til ilden og i virkeligheden være med til at lade diskussionen om De Konservatives lederskab fortsætte i lang tid fremover i medierne.

Samtidigt stillede Bendt Bendtsen og folketingsgruppen op og gentog igen og igen som en anden papegøje, at Bendt Bendtsen kun går af før næste valg, hvis han selv ønsker det.

Resultatet var at fokus blev flyttet, så debatten ikke længere handlede om de politiske visioner Bendt Bendtsen ifølge kritikerne mangler, men at alle som en stod sammen bag formanden. K-formanden spillede også rollen som den alfaderlige og tilgivende patriark, der synes det var o.k. med lidt kritik så længe han kan blive siddende på tronen.

Et tydeligere projekt

Men under virakken ligger et mere dybdegående problem, som godt spin ikke kan skjule. Det faktum, at Bendt Bendtsen og De Konservatives politiske projekt fremstår uklart forsvinder ikke som dug for forårssolen.

Så længe Anders Fogh Rasmussen (V) tager æren for energipolitikken, hvor Connie Hedegaard ellers skulle sole sig i rampelyset, og hvor det er svært at finde Bendt Bendtsens fingeraftryk på Velfærds- og kvalitetsreformen, er der optræk til en langt større storm.

Det er en storm og en diskussion, der handler om De Konservatives politiske projekt i fremtiden. Vil de være et klassisk konservativt parti, hvor der satses på hård retspolitik og skattelettelser til erhvervslivet og de rige? Eller vil K efterligne de Konservative i England og lancere en mere blød og moderne borgerlig politik?

Det er det valg om den politiske linie, der også er personificeret som et valg mellem justitsminister Lene Espersen og miljøminister Connie Hedegaard.

Diskussionen fortsætter

Lene Espersen repræsenterer den klassiske hard-liner, der med opbakning fra kulturminister Brian Mikkelsen (K) gerne vil vise handlestyrke, ligegyldigt hvad sagen omhandler.

Connie Hedegaard repræsenterer på den anden side en moderne og nutidig moderat konservativ, der på sigt kunne udvikle partiet og få det til at vokse betydeligt.

Tiden vil vise, hvem der vil sejre, eller om der kommer en ny kandidat på banen. Men helt sikkert er det, at på trods af godt spin, så forsvinder diskussionen om De Konservatives fremtidige projekt og leder ikke. Og lige så sikkert er det, at de fleste vil gå meget langt for at undgå det konservative blodbad, som mange fortsat har på nethinden.

Mads Christian Esbensen skriver fast i Nyhedsavisen hver anden mandag.