»Nå, er du allerede færdig med dine regnestykker. Her, så får du nogle flere, du kan lave.«

Sådan lyder den fortravlede melding fra læreren alt for ofte til de særligt intelligente børn i den danske folkeskole. Ifølge psykolog Ole Kyed, der igennem mange år har beskæftiget sig med denne gruppe børn, er det et kæmpe svigt. For det får de særligt intelligente børn til at miste lysten til at lære, uanset at de har enormt potentiale for det.

»Folkeskolens lærere svigter de særligt intelligente børn, når de blot beder dem om at lave mere af »det kedelige«. For det betyder, at de ofte mister deres lyst til at blive undervist, at lave lektier, at lære, ja, til at gå i skole – og det uanset at de har et medfødt godt indlæringspotentiale,« siger Ole Kyed. Han er netop nu aktuel med en ny bog De intelligente børn , der udkommer næste uge.

En i hver klasse

Omkring to til fem procent af folkeskolens elever anslås at være særligt intelligente. Det svarer til omkring én elev i hver klasse. Ifølge Ole Kyed kan konsekvensen for op mod halvdelen af de højt begavede børn være, at de bliver deprimerede og dovne frem for glade og dygtige. Ifølge en tidligere undersøgelse mistrives således op mod 40 procent af disse børn i den danske folkeskole.

»Det er et kæmpe spild af livskvalitet for en masse børn, og det er et kæmpe spil af vigtige ressourcer i samfundet,« siger Ole Kyed.

Ifølge ham risikerer disse børn at klare sig meget dårligt i tilværelsen med en dårlig uddannelse, et omskifteligt arbejdsliv og en skrøbelig psyke.

Svært at differentiere

Formanden for foreningen Giftet Children Heidi Stolberg kan nikke genkendende til Ole Kyeds kritik.

»I folkeskolen er der en tendens til kun at være optaget af de børn, der er fagligt dårligt funderet, og jeg anerkender selvfølgelig, at det er nødvendigt at hjælpe disse børn, men det behøver jo ikke være på bekostning af de særligt intelligente børn. Det er jo ikke et enten eller. Der må rækkes ud til begge grupper af børn,« siger hun.

Ifølge Ole Kyed er løsningen at differentiere undervisningen mere end, hvad der er tilfældet i dag.

Det er formanden for pædagogisk udvalg i Danmarks Lærerforening Tina Taarsted er enig i.

»Men det kan blive svært, når der er så mange som 28 elever i en klasse,« siger hun. Ifølge Tina Taarsted er det i forvejen forklaringen på, at det ikke allerede lykkes med større succes.