Når studietiden er slut, er der røde tal på bankkontoen og udsigt til at spise pasta med tomatsovs mange år endnu.
Sådan er virkeligheden for et stigende antal unge, der har omfattende studiegæld - i alt har de studerende sammenlagt en studiegæld på over 22 milliarder, viser tal fra Statens Administration, skriver Urban.
For en del af dem er gælden så massiv, at mange af de unge har store problemer med at komme af med den igen, fordi det langt fra er en lille klatgæld, der er tale om.
Det viser sig ved, at 14.549 gældssager blev overført til inddrivelse ved Skat i 2007. Det tal steg til 16.436 sager i 2010.
Denne udvikling bekymrer studiechef ved Syddansk Universitet og formand for SU-rådet, Per Andersen.
"Det er virkelig ærgerligt, at antallet af misligholdte lån stiger. De unge er begyndt at tage lidt lettere på gælden, og så lukker de øjnene for, at pengene skal betales tilbage en dag," siger han til Urban.
Storskyldnerne udgøres af 849 studerende, der hver især skylder over 350.000 kroner til staten, viser opgørelsen.
Forbrugerrådet mener stadigvæk, at SU-lån er den bedste måde for studerende at låne penge på. Men opfordrer dog til mådehold.
"Selvom SU-lån er på favorable vilkår, skal pengene betales tilbage. Man skal generelt holde igen med at optage gæld," siger formand for Forbrugerrådet, Camilla Hersom, til avisen.
Det er imidlertid ikke alle, der døjer med en megagæld. 158.871 personer har en gennemsnitsgæld på 'kun' 22.507 kroner.
Kilde: Urban
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.