Konflikter kan opstå på flere forskellige niveauer – fra de helt små på en enkelt arbejdsplads til storkonflikter, der lammer samfundet.
Lokale konflikter på den enkelte arbejdsplads eller i en faggruppe drejer sig ofte om helt specifikke forhold netop dér. Det kan eksempelvis handle om arbejdsvilkår er fyringer, som de ansatte ikke billiger.
Disse konflikter bliver som oftest løst på møder mellem ledelse, tillidsrepræsentanter og den lokale fagforening. Problemet bliver som regel drøftet blandt medarbejderne på faglige møder, så tillidsrepræsentanten er helt klar over medarbejdernes holdning, når forhandlingerne med ledelsen skal i gang.
I nogle tilfælde fører uenigheden med ledelsen til arbejdsnedlæggelser, men strejker I uden, at det sker i forbindelse med overenskomstfornyelse, er der tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Det kan føre til, at du og dine kolleger får en bod i Arbejdsretten. Tillidsrepræsentanten skal til enhver tid opfordre jer til at gå i arbejde igen.
I en langt større målestok finder man storkonflikten. Den kan blive en realitet i forbindelse med overenskomstfornyelser.
Der er ikke nogen klar definition på, hvornår man taler om en storkonflikt, men som udgangspunkt er det en konflikt, der omfatter så mange lønmodtagere, at det lammer store dele af samfundet. Det kunne være forhandlinger på LO/DA-området, som gælder tusindvis af medarbejdere.
Konflikten på det private arbejdsmarked i 1998, hvor danskerne kæmpede om gærpakkerne, endte som en storkonflikt. Derimod står det ikke klart, om konflikten på sundhedsområdet i foråret 2008 kan betegnes som en storkonflikt eller blot en stor konflikt, da det ikke var alle offentligt ansatte, der strejkede.