Studerende med femcifret minus på kontoen behøver ikke ligge søvnløse om natten. Det lyder som mange penge, men hvis man sammenligner med andre lån, er det ikke så galt endda, mener ekspert.

- Det behøver ikke at betyde så meget. 200.000 kroner er det samme som en ny bil. Alt andet lige behøver det ikke betyde noget på længere sigt. Når de studerende samtidig tager en længere uddannelser, så stiger den løn, de kommer til at tjene, også, så lånet er en investering, siger Ann Lehmann Erichsen, der er ansat som forbrugerøkonom hos Nordea, men giver uafhængig rådgivning om privatøkonomi.

Hun understreger, at selvom antallet af studerende, der låner over 200.000 kroner er steget meget, så udgør de fortsat under en procent af de i alt knap 300.000, der får SU.

Løsningen er i hvert fald ikke at presse de studerende til at arbejde mere ved siden af studiet, mener hun.

- Danske studerende er de flittigste i Norden til at arbejde, så det ville ikke være realistisk, at de skulle arbejde endnu mere. Vi må gå ud fra, at det at læse tager fuld tid, siger Ann Lehmann Erichsen.

Når studiet så stopper, er det sjældent den rigtige løsning at betale studiegælden tilbage så hurtigt som muligt.

- Man skal også huske at leve, mens man gør det. Det bliver for surt, hvis man aldrig kan gå på cafe eller lave noget andet, man har lyst til. Ligegyldigt hvilken bank man har, kan man altid få hjælp til et at lægge et budget. Og det er en god ide, fordi man ofte glemmer at indregne nogle udgifter, siger Ann Lehmann Erichsen.