I går nåede jeg ikke engang frem til de tre første indslag i TV Avisen, før jeg – tynget af usædvanlig tung tyng-dekraft – vaklede ind i seng. Ingen cool årsag. Bare godt gammeldags træt.

Men den slags indtræffer åbenbart aldrig for halvdelen af landets befolkning, politi- kere, kendte og dem midt imellem. Og det er her, jeg bliver helt træt i ansigtet, træt af at høre dem tale henkastet om deres multipotente overskudsliv, hvor alt kan lade sig gøre på 24 timer uden pletter på tøjet.

Disse individer fortæller altid åbenhjertigt om, hvordan de begynder klokken halv fem, superfriske efter fire timers søvn, spiser hjemmelavet mysli, tjekker mails, løber en tur og lufter hesten. Så morgenhygger de om deres fire børn, hvoraf den ene er multihandikappet, men det gør ingenting, for der er tid og overskud til det hele, inklusive lækre madpakker med speltbrød, parmaskinke og melonsalat. De følger børnene i institution, leger en halv time med dem og sludrer lidt med pædagogerne, og cykler på arbejde – 23 kilometer. Det første møde begynder klokken otte, hvorefter de flyver til Stockholm til noget vigtigt og trendy, men er hjemme igen til en frokostaftale på en nyåbnet restaurant på Holmen. Sådan bliver det ved resten af deres dag, indtil de henter børnene igen 15.30, bringer halvdelen i teaterskole, leger med de andre, laver fantastisk japansk mad, ser nyheder, tager i teateret og skriver på en spændende bog om en næsten ukendt india-nerstamme i Sydamerika. Glemte jeg at fortælle, at de også fik tid til at dyrke yoga og hjælpe indvandrerbørn ud af kriminalitet?

Enten er der tale om en trang til at lufte et stort selvbedrag, eller også er de på noget, der er stærkere end café latte. Men jeg kan ikke holde ud at høre om det, når jeg bare er træt.