Kvinder med ikke-vestlig baggrund stormer ind på de lange uddannelser. Men når det gælder om at komme i arbejde, så halter de etniske kvinder stadig markant bagud. Selvom mange af kvinderne nu er højtuddannede, så er under halvdelen i arbejde, viser nye tal.
Men den går ikke, mener udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V). Hun fastslår, at kvinderne har pligt til at bidrage på arbejdsmarkedet.
Indtager de høje uddannelser
- 37,9 procent af de kvindelige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i alderen 25-39 år har nu en videregående uddannelse. Det samme gælder for 23,9 procent af mændene i samme gruppe.
- Alligevel er kun 47 procent af de 25-39 årige kvinder med ikke-vestlig baggrund i arbejde, mod 61 procent af mændene.
At kvinderne, trods deres indtog på de højere uddannelser, ikke i samme grad indtager arbejdsmarkedet, hænger i høj grad sammen med deres kulturelle baggrund.
Og er ikke nødvendigvis et udtryk for fejlslagen integration.
Det forklarer integrationskonsulent Lars Larsen fra analyse- og rådgivningsfirmaet LG Insight, der blandt andet samarbejder med kommuner om integrationsopgaver.
- Det kan godt være, denne gruppe kvinder ikke er på arbejdsmarkedet. Men det er ikke det samme, som at de ikke er integreret i Danmark. Og det er heller ikke udtryk for, at deres familier og børn ikke er velintegrerede, fastslår Lars Larsen.
Karriere er ikke målet
Han forklarer, at for familier med ikke-vestlig baggrund gælder andre familiemønstre og værdier i forhold til børn.
- I nogle kulturer betyder det meget for familierne, at kvinden går hjemme og passer børnene, når de er små. Og det betyder jo også, at kvinder, selvom de er veluddannede, har lange perioder uden for arbejdsmarkedet, siger Lars Larsen.
Og den lange tid væk fra arbejdsmarkedet gør, at de veluddannede kvinder får sværere ved at gøre karriere senere hen. Men det er nødvendigvis heller ikke målet for kvinderne.
Lars Larsen forklarer, at for ikke-vestlige kvinder har en uddannelse stor værdi i form af dannelse.
- For nogle, giver uddannelse andet end bare job. Det er både prestige og interessen for at udnytte sine evner og kompetencer og få en uddannelse. For danske kvinder handler det i højere grad om at gøre karriere på arbejdsmarkedet.
Børn senere i vuggestue
Han understreger, at de ikke-vestlige kvinder, han møder, som er igang med at uddanne sig eller har fuldendt en uddannelse, i høj grad er motiverede for at komme ud på arbejdsmarkedet. Men når de stifter familie, prioriterer de først og fremmest børnene.
- Deres motivation til at tage arbejde, når de har små børn, ved vi fra erfaring, er meget svær at rykke ved. Det ligger meget rodfæstet i kulturen. Det er en del af deres forældreforståelse, at man selv passer børnene og ikke afleverer dem i en vuggestue, når de er helt små. De ser ikke vuggestue og børnehave som et pædagogisk tilbud på samme måde, som danskere gør, siger Lars Larsen.
Tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at familier med ikke-vestlig baggrund sender deres børn senere i daginstitution sammenlignet med jævnaldrende danske børn.
I 2014 blev ni procent af børn under et år af efterkommere med ikke-vestlig baggrund sendt i dagpleje eller vuggestue. Andelen for alle danske børn under et år ligger på 17 procent.
Af de 1-2-årige børn blev 72 procent med ikke-vestlig baggrund blev sendt i dagtilbud mod 85 procent af alle børn.
For de danske småbørn er det dog særegent, at de i en meget tidlig alder bliver sendt i institution, så mor og far kan arbejde.
Ifølge databasen Nordic Statistics er Danmark det land i Norden, der sender børn tidligst i dagtilbud.
Også andre barrierer
Seniorforsker Vibeke Jakobsen fra det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har i en årrække forsket i blandt andet etniske minoriteter på arbejdsmarkedet.
Hun medgiver, at børn og ægteskab i høj grad spiller ind for de ikke-vestlige kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet i forhold til de etniske danske kvinder, selvom hun ikke opfatter disse kvinder som arbejds-sky:
- Det er mit indtryk, at dem, der er nået så langt og har fået en videregående uddannelse, de vil gerne arbejde, siger Vibeke Jakobsen.
Det kan godt være, at ens familie kommer fra et sted, hvor kvinden har været vant til at passe kødgryderne, men i Danmark er det altså ikke nogen god undskyldning.
Hun peger på andre barrierer, der kan også have betydning for de ikke-vestlige kvinder:
- Det kan handle om netværk. Om man har viden om, hvordan man søger job. Og så er der diskriminationsfaktoren. Svenske undersøgelser viser, at det er sværere for etniske minoriteter at komme ind på arbejdsmarkedet, siger Vibeke Jakobsen.
Støjberg: Ingen undskyldning
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) glæder sig først og fremmest over, at det trods alt går bedre med at få indvandrere i job. Det oplyser hun i et skriftligt svar til Avisen.dk.
- Men der er stadig et stort gab i forhold til danskere, og det er størst blandt kvinderne. Når man kommer til Danmark, har man pligt til at bidrage, så godt man kan. Det kan godt være, at ens familie kommer fra et sted, hvor kvinden har været vant til at passe kødgryderne, men i Danmark er det altså ikke nogen god undskyldning. Her deltager vi på lige fod med hinanden, skriver Inger Støjberg.