Politikerne har travlt med at stemple integrationen i Danmark som en fiasko. Men virkeligheden er en del mere nuanceret og positiv, fastslår tænketanken Cevea i nyt notat.

Tænketanken har set på de nyeste tal for integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i det danske uddannelsessystem og konstaterer en markant fremgang.

Efterkommere i aldersklassen 20-24 år er i gang med en uddannelse i samme grad som jævnaldrende etniske danskere. Og på de videregående uddannelser er de endda i førertrøjen.

Integrationsproblemer overdrives

Det fortjener at komme frem, at selv om nytilkomne indvandrere og flygtninge har svært ved at finde fodfæste i Danmark, så har deres børn helt anderledes held med at finde sig til rette i samfundet. Det mener analysechef i Cevea Frank Skov.

- Jeg vil ikke bruge tallene til at sige, at vi ikke har integrationsproblemer. Men jeg vil gerne gøre opmærksom på, at problemerne ikke er helt så slemme, som det kunne fremgå af den aktuelle debat, og at det går i den rigtige retning, siger han.

Stor restgruppe

39 procent af 20-24 årige efterkommere er i gang med en videregående uddannelse mod 37 procent af jævnaldrende etniske danskere. I sidstnævnte gruppe er der til gengæld lidt flere – 17 procent – som er i gang med en anden uddannelse. Det samme er 14 procent af efterkommerne.

Men tallene viser også, at der blandt de 20-24 årige efterkommere er en større restgruppe, som har grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Det gælder 46 procent af de mandlige og 30 procent af de kvindelige efterkommerne mod henholdsvis  32 og 23 procent i den jævnaldrende gruppe af etniske danskere.

En virkelig udfordring

- Vi har virkelig en udfordring med unge mænd uden uddannelse. Men vores tal viser også, at andelen af efterkommere med kun en grundskoleuddannelse er faldet fra 53 til 40 procent fra 2006 til 2015, og at forskellen mellem efterkommere og etniske danskere på det punkt er snævret kraftigt ind i løbet af de seneste 10 år. Det er sket, selvom tallet også er faldet for danskere.

- Vores tal tyder altså på, at vi er blevet bedre til at få både etnisk danske unge og især efterkommere videre i uddannelsessystemet, mener Frank Skov.

En naturlig forklaring

Når politikerne kalder integrationen af efterkommere for en fiasko, er det fordi de helt misforstået hænger sig i beskæftigelsesgraden i gruppen, mener han. Altså i, hvor stor en andel af efterkommerne, der er i job i forhold til etniske danskere.

Det er en mindre andel – 52 procent – end blandt etniske danskere, hvor 74 procent er i arbejde, fremgår det af Ceveas tal. Men det er der langt hen ad vejen en naturlig forklaring på, påpeger Frank Skov.

- To ud af tre efterkommere er i aldersgruppen 16-24 år, hvor de fleste er i gang med en uddannelse. Omvendt med etniske danskere, hvor størstedelen er i aldersgruppen 40-64 år, hvor de er aktive på arbejdsmarkedet, siger han.

Det manglede bare

Vibeke Jakobsen, integrationsforsker på SFI, er enig i, at det er vigtigt også at få de positive integrationshistorier frem, så integrationsindsatsen ikke sander til i en opfattelse af, at det alligevel ikke kan betale sig at gøre noget.

Og succeserne er der. Forskeren bekræfter, at efterkommerne – især kvinderne - har rykket sig meget i forhold til integrationen.

- Drengene mangler noget på uddannelsesfronten og pigerne er der heller ikke helt endnu. Men selvfølgelig klarer de sig bedre end forældrene. De har nogle helt andre muligheder og forudsætninger. Så alt andet ville da være en katastrofe , siger hun.

Svære sammenligninger

Om den reelle fremgang for efterkommere er nøjagtigt afspejlet i Ceveas tal, kan hun være i tvivl om.

- Man skal tænke over, hvordan man sammenligner uddannelsestal for 20-24 årige i de to grupper. Vi ved for eksempel, at piger blandt efterkommere går hurtigere i gang med uddannelser end danskere, som er mere tilbøjelig til at tage sabbatår. Og hvor mange gennemfører uddannelsen? Det er nok bedre at se på forskellen blandt 30-årige, påpeger hun.

Uddannelse ét - arbejde noget andet

Efterkommernes succes modereres ifølge Vibeke Jakobsen også af, at de tilsyneladende omsætter deres uddannelser i job i mindre omfang end etniske danskere.

- Det er vigtigt for alle at tage en uddannelse, men det ser ud som om efterkommerne har sværere end etnisk danskere ved at få arbejde med en given uddannelse. Måske på grund af manglende netværk, diskrimination, eller en anden uddannelsesprofil. Måske har efterkommerne også dårligere eksamensresultater. Mulighederne er mange, påpeger integrationsforskeren.