Høj musik, ringende telefoner, larmende trafik og kolleger, der snakker.
Vi bliver konstant udsat for lyde og støj i vores hverdag, og flere danske og internationale studier tyder på, at støj kan have andre konsekvenser for vores helbred end nedsat hørelse.
- Vi ved, at trafikstøj kan give blodprop i hjertet og sandsynligvis også slagtilfælde og forhøjet blodtryk, siger Mette Sørensen, der er seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse og forsker i støj.
Støj fra trafikken er uden sammenligning den værste støjkilde i vores samfund.
Bare i Danmark er over 720.000 boliger eller 1,4 millioner danskere påvirkede af trafikstøj, som ligger over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi.
- Vi regner med, at mekanismerne er, at du kan blive stresset, hvis du er udsat for trafikstøj i løbet af dagtimerne, men også at du bliver forstyrret i din nattesøvn, siger Mette Sørensen.
Ifølge hendes studier er der cirka 330 nye tilfælde af blodprop i hjertet og cirka 600 nye slagtilfælde om året som følge af vejtrafikstøj.
Mette Sørensen står også bag et studie, der har påvist en sammenhæng mellem trafikstøj og brystkræft.
Studiet viste, at risikoen for at udvikle såkaldt ikke-østrogenfølsom brystkræft for kvinder, der har passeret overgangsalderen, bliver øget med op til 28 procent for hver 10 decibel, vejstøjniveauet stiger.
Også her er forklaringen, at vores nattesøvn bliver forstyrret. Dårlig nattesøvn hænger også sammen med diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Ifølge Mette Sørensen er der ikke nogen studier, der endnu kan sige med sikkerhed, om det er vigtigt for vores helbred at have små lommer af stilhed i dagligdagen.
Det kan også være meget individuelt, hvad vi opfatter som støj.
De fleste forbinder støj med høje, uforudsigelige lyde, men faktisk opstår støj, når hjernen ikke kan finde mening i de lyde, vi hører, fortæller Troels W. Kjær, der er hjerneforsker ved Klinisk Neurofysiologisk Klinik på Sjællands Universitetshospital og professor ved Københavns Universitet.
- Vores hjerner vil altid først prøve at opfatte lyde, som noget, der giver mening for os ved for eksempel at afkode en samtale. Men hvis folk taler et sprog, vi ikke forstår, bliver det til støj, siger han.
Derfor er trafikstøj ofte generende for os, fordi vi ikke kan finde mening i lydene. Men det kan være forskelligt, hvad vi opfatter som støj.
- Det, der kan være en god koncert for mig, kan være støj for dig, siger Troels W. Kjær.
Hvis vi en hel dag har været udsat for voldsom støj, udsender kroppen det akutte stresshormon adrenalin og det kroniske stresshormon binyrebarkhormon, fortæller Troels W. Kjær.
- Og det betyder, at kroppen ikke får mulighed for at falde til ro, som den har rigtig meget brug for, siger han.
Det er meget individuelt, hvor meget hjernen bliver påvirket af støj. Nogle kan kapere musik, snak og ringende telefoner på jobbet, mens andre har sværere ved det.
Men der er set eksempler på, at folk er blevet syge af støj, siger Troels W. Kjær.
- Hvis man får for meget stresshormon, får man sværere ved at koncentrere sig og sværere ved at sove og kommer ind i en ond spiral, siger han.
- 10.000 europæere dør hvert år som følge af lydstøj.
- 900.000 europæere får konstateret højt blodtryk og 43.000 bliver hospitalsindlagt på grund af hjertesygdomme og slagtilfælde som følge af støj.
- 28 millioner EU-borgere oplever, at støjen forstyrrer deres nattesøvn.
Kilde: Rapporten "Støj i Europa" fra Det Europæiske Miljøagentur.
/ritzau/FOKUS