I knap otte måneder har 22-årige Cécile Bjørnkjær Desaint ventet på at komme i en sorggruppe, efter hendes mor i vinter døde af kræft.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
"Det kunne være så godt at møde nogle unge, der har på samme måde," siger hun.
Men hvis månederne går uden vished om, hvornår man kan komme i sorggruppe, risikerer unge som hende i stedet "at isolere sig, fordi man ikke føler, at omverdenen forstår det, man går igennem," siger Cécile Bjørnkjær Desaint.
Og det er korrekt, at mange børn og unge må vente længe på at få et tilbud om behandling for deres sorg i de sorggrupper, som den selvejende institution Børn, Unge & Sorg driver, og som også Cécile Bjørnkjær Desaint føler sig svigtet af.
Direktør i Børn, Unge & Sorg, Preben Engelbrekt, forklarer, at 250 børn og unge lige nu står på venteliste til et tilbud, og at ventetiden er op til et år.
"Det er selvfølgelig ikke godt nok. For der er en stor gruppe, som virkelig har et svært liv, og det er endnu sværere at hjælpe dem, når de først efter et helt år får et tilbud hos os," siger han.
I Danmark findes tilbud om sorggrupper i blandt andet kommunalt, kirkeligt og ngo-regi. Børn, Unge & Sorgs sorggrupper er primært et behandlingstilbud, hvilket vil sige, at de unge, som kommer her, lider eller risikerer at lide af kompliceret sorg, hvor symptomerne bider sig fast med betydelige konsekvenser for den sorgramtes funktionsniveau.
De fleste andre sorggruppe-tilbud, for eksempel i regi af Kræftens Bekæmpelse eller folkekirken, er åbne for personer med en almindelig sorgproces.
"Ventetiden er et smertensbarn for os, for ud over de menneskelige omkostninger har den samfundsmæssige konsekvenser," siger Preben Engelbrekt med henvisning til en cost benefit-analyse, der viser en besparelse på op til 300.000 kroner pr. barn eller ung, hvis personen med kompliceret sorg får hjælp i tide.
"Problemet er, at det møde (med ligesindede, red.) ikke bliver faciliteret i tide. I den akutte sorgtilstand. I den periode, hvor man føler, at man lever i en parallelverden," skriver Cécile Bjørnkjær
Desaint i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad.
Det er dog praksis i de fleste sorggrupper, uanset om de henvender sig til mennesker med almindelig eller kompliceret sorg, at der skal gå et stykke tid fra tabet, til den sørgende får et tilbud, typisk seks måneder, forklarer Preben Engelbrekt.
"Det er så ufatteligt at miste en forælder, at der skal gå tid, inden du med hjertet og hovedet forstår, at det er aldrig mere. Først efter et halvt års tid begynder man at forstå, hvad tabet giver af særlige udfordringer - og først derefter kan man almindeligvis professionelt målrette indsatsen."