Der er kun gået syv måneder, siden København som en af de første kommuner i Danmark åbnede en whistleblower-ordning.
Den anonyme sladreordning for kommunens ansatte har allerede kastet et væld af henvendelser af sig, som indtil videre har ført til 15 sager om grove fejl og lovovertrædelser.
Det viser Borgerrådgiverens beretning fra 2012.
I den tunge ende findes et tip om vold mod en handicappet borger, der udløste en skandale om Bostedet Møllen, der er et døgnsted for handicappede voksne. Andre tip har ført til granskning af sager om økonomisk underslæb, nepotisme og giftigt arbejdsmiljø.
”De sager, vi har haft, viser, at det ikke har været ubegrundet at indføre ordningen i Københavns Kommune,” fastslår borgerrådgiver Johan Busse.
Borgerrådgiver: Skandale opfanget via tip
I sagen om Bostedet Møllen var Københavns Kommune flere gange blevet advaret om kritisable forhold vedrørende manglende indberetning af magtanvendelse, videoovervågning og aflåste døre.
Først i november 2012 tager kommunen for alvor affære. Det sker efter, at en person gennem whistleblower-ordningen lufter mistanke om vold mod en beboer.
”Der er ingen tvivl om, at den sag startede med en henvendelse til whistleblower-ordningen. Det kom nogle andre øjne på sagen. Spørgsmålet er, om man havde opdaget sagen, hvis man ikke havde haft ordningen,” siger Johan Busse.
Kun seriøse henvendelser
Mens det private erhvervsliv har været tidligt ude med whistleblower-ordninger, har kun få kommuner og offentlige myndigheder givet ansatte mulighed for at henvende sig anonymt om ulovlige forhold på arbejdspladsen.
Erfaringerne fra København understreger behovet for whistleblower-ordninger i landets øvrige kommuner, vurderer juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet.
”Det er seriøse henvendelser, som vedrører væsentlig spørgsmål, som formentlig ikke ville være dukket op ellers," siger han.
Frederiksberg indførte som den første kommune en whistleblower-ordning i 2011. Siden er København og Odense fulgt efter, mens andre kommuner overvejer det - eller har taget stilling mod ordningen.
Kommuner frygter stikkerkultur
Kritikere frygter, at whistleblower-ordninger medfører en stikkerkultur, som skaber utryghed blandt de ansatte i kommunerne.
Lars Bo Langsted ser København som et positivt eksempel på, at whistleblower-ordninger ikke bliver misbrugt. Landets øvrige kommuner bør droppe deres skepsis og komme i gang, lyder opfordringen.
”Der burde jo ikke være de store betænkeligheder. Der er tale om et internt system, og det bør være i både medarbejdernes og ledelsens interesse at få ryddet op i den her type sager,” siger Lars Bo Langsted.
DJØF frygter chikane
Formanden for akademikernes fagforening, DJØF, der har 75.000 medlemmer, mener imidlertid, at det er den helt forkerte vej at gå.
”Min bekymring er stadig, at anonymiteten kan blive brugt til at chikanere både kollegaer og systemet. At man kan komme med ubegrundede beskyldninger, der ikke er faktuelt begrundet,” siger Lars Qvistgaard.
De 15 henvendelser i løbet af ordningens korte levetid i København er ”bekymrende”, medgiver Lars Qvistgaard, men det rokker ikke på hans modstand.
”Men man kan jo spørge sig selv, hvorfor kulturen i Københavns Kommune er sådan, at de ting ikke kom frem før? Det er et spørgsmål om, at ledelsen skal være åben, for at medarbejderne kan sige de her ting uden at skulle frygte for deres job," siger DJØF-formanden.
Whistleblower-ordninger er et system efter amerikansk forbillede, hvor medarbejdere anonymt kan kan gøre opmærksom på uregelmæssigheder eller ulovlige forhold på arbejdspladsen.
- Det private erhvervliv har ført an i trenden, som først så lyset i Danmark i 2007. I dag har Datatilsynet registreret 109 whistleblower-ordninger blandt private, mens 62 ansøgninger er under behandling.
- Frederiksberg indførte som første kommune en whistleblower-ordning i 2011. Siden er København og Odense fulgt efter, mens flere andre overvejer det.
- Af andre offentlige selskaber har DSB og Energinet indført whistleblower-ordninger.
Kilde: Datatilsynet m.fl.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.