Bøvl med byggesager, nej til fleksjob, udsættelse af førtidspension eller ophør af sygedagpenge.
Stadig flere klager over kommunens afgørelser. Og kommuner, der skal frikende sig selv, når en borger klager, er ofte ikke nogen god ide.
Derfor har flere kommuner ansat såkaldte borgerrådgivere. På to år er antallet af kommuner med en borgerrådgiver steget fra 16 til 22 - og flere er på vej.
Borgerrådgiveren er en slags lokal ombudsmand, som borgerne kan henvende sig til, hvis de er utilfredse med kommunen. Og kommunerne ser de kritiske øjne som en god investering, vurderer Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
”Det kan handle om at mindske antallet af klagesager, der koster kommunerne dyrt. Og det kan handle om at sende et signal om, at man er en venlig, dialogbaseret kommune,” siger Roger Buch.
Fra København til Slagelse
Københavns Kommune kom først i 2004 med en Borgerrådgiver. I dag tæller borgerrådgivningen 13 personer inklusive borgerrådgiveren.
Som Avisen.dk har beskrevet, fandt de fejl og mangler i over 50 procent af de sager, de så på i 2012.
I 2011 ansatte Slagelse en borgerrådgiver. Baggrunden var, at de fik en del klager over sagsbehandlingen, forklarer borgmester Lis Tribler (S):
”Det handlede om at få nogle uvildige øjne ude fra, så borgerne ikke oplevede, at kommunen svarede på klagerne om sig selv. Derudover handlede det om at se på, om der er nogle mønstre i klagerne, som vi kunne lære noget af.”
Tak for hårde ord
Borgerrådgiveren i Slagelse konkluderede i foråret, at der var for lange sagsbehandlingstider, at det kneb med vejledningen og inddragelsen af borgerne.
Trods kritik er pengene givet godt ud, mener borgmesteren.
”Vi har besluttet at køre videre. Det er en måde, hvor vi hele tiden optimerer den måde, vi behandler borgerne på. Og jeg tror, at borgerne synes, det er rart med en klagemulighed, der er uafhængig af systemet,” siger Lis Tribler.
Smilets by hopper på vognen
Aarhus kommune har flere gange vendt spørgsmålet om en borgerrådgiver. Synspunktet var tidligere, at det kostede for mange penge.
Men i foråret besluttede kommunens politikere at afsætte cirka to millioner kroner til at oprette en borgerrådgiver.
”Overskriften er borgernes retssikkerhed. Byrådet har ønsket at gøre mere. At få mere fokus på borgerne – både i forhold til konkrete sager og i forhold til at lære, hvordan kommunen kan gøre tingene bedre,” oplyser Fredrik Gammelgaard, der er chef for Byrådsservice.
Odense siger nej
Det er dog fortsat flertallet blandt de 98 kommuner, der ikke har en borgerrådgiver. I Odense er det et klart fravalg.
Det ville være unødigt bureaukrati på bureaukrati, siger stadsdirektør i Odense Kommune Jørgen Clausen.
”Vi skal være så åbne som overhovedet muligt, og der skal være gode muligheder for at klage, hvis der er noget, man vil klage over," siger Jørgen Clausen.
”Vi prøver at gøre det i den samlede organisation, i stedet for at opgaven samles et sted," siger han.
På plussiden
Ifølge kommunalforsker Roger Buch er det ikke entydigt, at borgernes retssikkerhed bliver meget bedre ved at have en borgerrådgiver. Det er i høj grad afhængigt af, hvem der bestrider posten.
"Men det betyder meget firkantet, at borgerens retsgaranti forstærkes, hvis du vel at mærke har en aktiv borgerrådgiver, der gør sit arbejde ordentligt og er opsøgende og har ørerne til de kommunale vandrør," siger Roger Buch.
- Antallet af kommuner med borgerrådgivere stammer fra Københavns Kommunes Borgerrådgivning, der også er sekretariat for borgerrådgiverne i landet.
- Deres aktuelle optælling siger 22 kommuner. Derudover får Aarhus også snart en borgerrådgiver.
- Der er forskelligt, hvad det koster. Aarhus har afsat omkring to millioner kroner i første omgang.
- Københavns Kommunes borgerrådgiver-funktion har 13 medarbejdere og et årligt budget på knap ni millioner kroner.