Selv om man har været i gang i over 30 år, bliver man stadig glad, når andre personer ærer ens arbejde. I hvert fald hvis man hedder Erik Magnussen, og ens verdensberømte Stelton kaffekande lige har vundet en klassikerpris fra Dansk Design Center.
- Det er vel en pæn måde at fortælle en, at man er blevet gammel, griner Erik Mortensen og fortsætter:
- Jeg er meget smigret. Det er rart at tænke på, at man har lavet sådan en ting.
Den 30-årige kaffekande er flere gange blevet beskrevet som en moderne klassiker, hvilket også jury en hos Dansk Design Center lagde vægt på.
- Termokanden modtager Klassikerprisen for stadig at følge med tiden og for at have været en bestseller i 30 år. En moderne klassiker, som bliver ved med at være aktuel og har formået at forny sig gennem årtier uden at gå på kompromis med det oprindelige formsprog. Nye farver og overflader med fine detaljer i finishen er kommet til, men stadig i det tidløse design, der holder – også de næste 30 år, skriver jury en i sin begrundelse.
Erik Magnussen havde ikke selv forestillet sig, at kaffekanden ville blive så stort et hit, da han tegnede den.
- Når man har lavet så mange genstande i så mange år, tror man nogle gange, at bestemte ting bliver en succes, og så sker der intet med dem. Det handler om at være på det rigtige sted, med den rigtige ting, på det rette tidspunkt til den rette mand, siger Erik Magnussen.
Også den berømte Irma-pige har fået eksperternes ord på, at hun er noget ganske særligt. Sammen med Steltons kaffekande vandt supermarkedkædens logo prisen for bedste klassiker i Den Danske Designpris.
- Irma-pigen modtager Klassikerprisen, fordi hun igennem 100 år har været et elskeligt og til stadighed markant grafisk element i Irmas identitet. Med tildeling af en klassikerpris til et grafisk element ønsker juryen at påpege vigtigheden af, at mærker med en indbygget og aflæselig historie betyder noget for os alle både modtager OG afsender, skriver juryen.
Prisen beskrives samtidig som en anerkendelse af Irma s ledelse, der har formået at lade fagfolk udvikle logo et gennem tiden, dog uden at det mistede sin særlige værdi.