Statslige chefer holder bonusfest: "Ikke en fair balance"
- Kravene til alle de statslige medarbejdere er tårnhøje. Så når en direktør har hentet over 1.000 gange så meget i bonus og vederlag som en gartner, er det ikke en fair balance, siger Ellen K. Lykkegård, formand for den offentlige gruppe under 3F, til Magisterbladet. Foto: Iris / modelfoto.
Mens 826 kontorchefer i staten sidste år fik 61.400 kroner i bonus i snit, fik en køkkenmedhjælper i gennemsnit 716 kroner.

I staten er det først og fremmest de øverste chefer, der yder en særlig indsats. Det synes at være tilfældet at dømme efter tildelingen af bonusser, engangsvederlag og resultatløn i ministerier, styrelser og andre statslige institutioner.

I 2017 kunne 826 kontorchefer indkassere i gennemsnit 61.400 kr. Det fremgår af et træk fra Finansministeriets løndatabase, som Magisterbladet har foretaget. De betragtelige beløb er betydeligt mere, end hvad en lang række andre personalegrupper fik i det forgangne år.
En gymnasielærer fik i gennemsnit 1.700 kr., mens en lokomotivfører blev belønnet med 330 kr., og en seniorforsker fik 2.600 kr. 

Den skæve fordeling af bonusser mellem cheflagene og de øvrige personalegrupper tyder på, at ordningen ikke bliver brugt efter hensigten, mener Anders Drejer, professor i økonomi og ledelse ved Aalborg Universitet.

- Når forskellene er så store, kunne en nærliggende forklaring være, at de, der giver de her bonusser, mener, at cheferne er betydeligt vigtigere end alle de menige medarbejdere. Jeg tror, at de statslige chefer undervurderer, hvor afhængige de er af medarbejdernes velvilje, siger Anders Drejer til Magisterbladet.

Men hvor det eksempelvis er sandsynliggjort, at en administrerende direktør i en børsnoteret virksomhed kan have større betydning for aktiekursen end virksomhedens performance, findes der ikke tilsvarende indikationer for offentlige lederes værdi, lyder det fra Anders Drejer. Ifølge Anders Drejer er der fare for, at engangsvederlagene fungerer som en form for skjult løn.

- Det vil sige, at man af en eller anden grund er så glade for cheferne, at man synes, de simpelthen skal have lidt ekstra, hvilket man så kan gøre via engangsvederlag. Hvis de ansatte får indtryk af, at chefer er særligt privilegerede, så sætter det jo solidariteten på prøve, siger Anders Drejer til Magisterbladet

De 123 direktører, der ifølge ­Finansministeriet fik de højeste bonusser, hev i gennemsnit 106.400 kr. hjem i engangsvederlag sidste år. Til sammenligning måtte en gartner ­nøjes med 103 kr. i snit.

Forskellen er urimelig stor, mener Ellen K. Lykkegård, formand for den offentlige gruppe under 3F.

- Kravene til alle de statslige medarbejdere er tårnhøje. Så når en direktør har hentet over 1.000 gange så meget i bonus og vederlag som en gartner, er det ikke en fair balance, siger Ellen K. Lykkegård til Magisterbladet.