Standarder er forbundet med så meget som 6.9 procent af væksten i arbejdsproduktiviteten i byggesektoren i de nordiske lande, Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, i perioden 1976-2014. Det svarer til en årlig produktivitetsvækst på 0,6 procent.

Det viser en ny analyse om standarders effekt på nordisk økonomi og erhvervsliv, som er udarbejdet af Menon Economics og Oxford Research med støtte fra Nordic Innovation, og er den første af sin slags i Norden.

Resultaterne er baseret på en makroøkonomisk analyse samt svar fra 1.179 nordiske virksomheder, der anvender standarder. Analysen undersøger i alt otte sektorer, herunder byggesektoren, hvorfra 323 nordiske virksomheder fra de fem lande har medvirket.

- Produkt- og procesinnovation er en forudsætning for langsigtet økonomisk vækst, men ny viden er ikke nok i sig selv. Den giver først reel værdi, når den bliver udbredt og anvendt i virksomheder og institutioner. Standarder, som udvikles i samarbejde med virksomhederne, er en effektiv metode til at udbrede og anvende viden og derved skabe fordele for hele den danske økonomi, siger Anne Hasløv, administrerende direktør i Dansk Standard, der er Danmarks officielle standardiseringsorgan.

Sektoranalysen inkluderer virksomheder med produkter og services indenfor hele byggesektoren, herunder fx arkitekt-services og produktion af byggevarer.

Færre produktionsfejl og bedre kvalitet skaber rum for vækst

Når standarder tilskrives en betydelig procentdel af periodens vækst i byggesektorens produktivitet, hænger det særligt sammen med, at standarderne hjælper virksomhederne med at overholde gældende lovkrav og at opretholde en overensstemmelse i kvalitet i hele leverandørkæden. De effekter stemmer overens med virksomhedernes egne svar i virksomhedsundersøgelsens, hvor særligt tre grunde til at anvende standarder fremhæves:

Standarder gør det lettere at overholde gældende regulering (84 procent)

Standarder reducerer risikoen for fejlproduktion (70 procent)

Standarder forbedrer kvaliteten hos underleverandører (66 procent)

En af virksomhederne er DK Beton, der er specialiseret i færdigmixet beton, og er en del af HeidelbergCement Group, der med over 1000 betonfabrikker i mere end 60 lande er en af verdens største betonproducenter.

- Standarder er en effektiv metode til at formalisere kvalitetskrav, til at følge gældende regulering og til at udvikle produkter, hvis kvaliteter stemmer overens med branchens krav, siger Jørn Dam, Teknik- og kvalitetsdirektør i DK Beton.

Analysen viser ligeledes, at standarder er særligt vigtige i sektorer, hvor kompleksiteten af tilbudsgivning er høj fx i byggesektoren. Omtrent 70 procent af respondenterne fra byggesektoren fremhæver, at standarder er vigtige og har positiv effekt på indkøb og tilbudsgivning, da de reducerer omkostningerne ved at sikre et vist minimumskrav i tilbuddene.

- De er vigtige for hele vores leverandørkæde, og giver klare instruktioner til vores underleverandører om, hvad vi forventer af deres produkter. Vi handler ikke med underleverandører, der ikke lever op til de standarder, som vi benytter os af, fortæller Jørn Dam.

Netop standarders gennemsigtige og overførbare viden fremhæves i rapporten som grundlag for at skabe fælles kompatibilitet og interoperabilitet. Det leder til øget effektivitet og derigennem øget produktivitet, pointerer Anne Hasløv:

- Øget produktivitet giver finansielle muligheder og skaber rum for vækst, innovation og bedre kvalitet. Standarder er på den måde en del af nøglen til et velfungerende samfund, afslutter Anne Hasløv.

Standarder er vigtige i alle sektorer

Ser man på rapportens samlede makroøkonomiske analyse bliver det klart, at standarder spiller en væsentlig rolle i alle otte undersøgte sektorer. Den makroøkonomiske analyse konkluderer, at standarder samlet set er forbundet med så meget som 39 procent af væksten i arbejdsproduktiviteten og 28 procent af væksten i BNP

i de nordiske lande i perioden 1976-2014.

Således spiller standarder en central rolle for produktivitet og vækst i nordisk erhvervsliv på tværs af sektorer, og herunder altså også byggesektoren.

Tilsvarende resultater er påvist i lignende analyser fra Tyskland, Storbritannien og Frankrig.