Julemåneden på de sociale medier er et virvar af konkurrencer, give aways og muligheder for at skrive i kommentarfeltet, hvem du vil dele præmien med.
Og mange konkurrencer er ærlige og reelle, fordi en butik øjner chancen for flere følgere og kunder via sociale medier. Man skal dog alligevel tænke sig godt om, inden man deltager, vurderer jurist i Forbrugerrådet Tænk Jakob Steenstrup.
- Konkurrencer i julen er ikke nogen generel trussel, men når der er flere af dem, så kan abonnementsfælder og svindlere også bedre forputte sig i mængden, forklarer han.
Og der er altså forskel på, om du kan nøjes med at tagge din veninde, eller om du skal aflevere oplysninger om dig selv i form af adresse eller e-mail.
- Afsenderen har oftest et bagvedliggende kommercielt formål, som kan være både opmærksomhed, fremtidig markedsføring eller i nogle tilfælde et forsøg på at lokke folk ind i et løbende abonnement, forklarer Jakob Steenstrup.
Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvad der skal til, for at du kan deltage i en konkurrence.
- Husk, der er ikke noget, der er gratis. Der er typisk noget, de skal bruge fra dig - personlige oplysninger, din e-mail til markedsføring eller andet, minder fuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden Niels Mourits-Andersen om.
Han oplever eksempler på, at der med lidt for småt står anført, at du ved at deltage i konkurrencen også giver samtykke til, at 50-100 erhvervsdrivende må kontakte dig. De tilfælde, hvor samtykket ikke er klart og tydeligt for forbrugeren, er i strid med loven, vurderer Forbrugerombudsmanden.
- Nogle gemmer det væk, fordi de godt ved, at forbrugeren fokuserer mere på, hvad de kan vinde, end informationerne de afleverer, fortæller Jakob Steenstrup.
Begynder der at dukke e-mails op, som du ikke har bedt om at få, så er den første løsning altid at afmelde dem igen. Det skal ifølge loven være nemt og tydeligt at finde ud af. De fleste markedsføringsemails har et afmeldingslink nederst i beskeden.
- Hvis du ikke kan huske, hvem du i første omgang gav samtykket til, kan du kontakte en af dem, der sender noget til dig og kræve, at de oplyser, hvor de har fået dine oplysninger fra, fortæller Niels Mourits-Andersen.
For at samtykket er lovligt, skal det gives frivilligt, og du skal være vidende om det. Derfor skal de virksomheder, du har givet samtykket til, også have styr på, hvem der skriver til din e-mail. Derfor bør det være nok, at trække samtykket tilbage der, hvor dit samtykke blev indhentet første gang.
De såkaldte abonnementsfælder kan være svære at gennemskue. Hvis en gave eller tre måneders træning er gratis, men du alligevel skal aflevere kortoplysninger, så kan du føle dig næsten helt sikker på, at det kommer til at koste noget. Så her skal alarmklokkerne ringe.
- Selv om der står, at du kun skal betale porto, så er det som regel med et andet formål, at de indhenter kortoplysningerne, understreger Jakob Steenstrup.
Og hvis der så bliver trukket penge efterfølgende, og man måske endda trues med inkasso, hvis man protesterer, vælger nogle at betale, fordi de bliver i tvivl om, hvorvidt de selv har overset noget med småt.
- Men hvis det ikke er fremgået tydeligt, at det her ville koste dig penge, så er det faktisk ulovligt, og så kan du klage til Forbrugerombudsmanden, forklarer Jakob Steenstrup.
- Nogle hjemmesider har på forhånd sat kryds i feltet om, at du gerne vil modtage e-mails fra dem eller andre i fremtiden. Det opfylder ikke lovkravene, men forekommer ofte.
- Vilkårene for samtykke kan ligge bag et link, som du skal åbne for at læse.
- Tilbud om en gratis gave, velkomstgave eller gratis testere, der følges op med et krav om kortoplysninger, fører ofte til, at du bliver fanget i et abonnement eller et køb.
- Det er vigtigt at skelne mellem, om du kan nøjes med et like, at tagge en ven, eller om du skal afgive personlige informationer, når du deltager i en konkurrence.
Kilder: Jakob Steenstrup, Niels Mourits-Andersen.
/ritzau fokus/