Politikerne i Folketinget stiller byger af spørgsmål til ministrene. Faktisk så mange at de embedsmænd, der skal lave svarene, stresser rundt. Til minister Christine Antorini stilles der så mange spørgsmål, at det giver hjertebanken hos de ansatte i Undervisningsministeriet. Det fortæller to tillidsfolk.
"Der kommer så mange spørgsmål fra Folketinget til ministeren, at det tit er svært at følge med og få lavet svarene inden for tidsfristerne. For mange hasteopgaver giver hjertebanken," fortæller Henriette Nielsen.
Hun er i Undervisningsministeriet tillidsrepræsentant for akademikere, der er med i blandt andet forbundet Djøf.
Medlemmerne af Folketinget fyrer markant flere spørgsmål af til ministrene end før i tiden. Antallet af spørgsmål fra tingets udvalg til ministrene er steget med 58 procent i løbet af ti år.
Tempoet sat op
Tal fra undersøgelser blandt de ansatte i Undervisningsministeriet viser, at stress er et voksende problem i ministeriet i København. I 2010 sagde 28 procent af medarbejderne, at de personligt opfatter stress som et stort eller moderat problem. I 2013 var andelen vokset til 37 procent.
Som omtalt i Ugebrevet A4 er det ikke kun i Christine Antorinis ministerium, at flere løber stærkere, end de bryder sig om. Ansatte i en række ministerier fortæller om alt for pressede arbejdsdage.
"Flere af vores kolleger går ned med stress på grund af det konstante arbejdspres. Nogle er hårdt ramt og er sygemeldt i måneder, før de igen kan klare at gå på arbejde,” siger Kirsten Fletgaard, som er tillidsrepræsentant for HK’ere i ministeriet.
LÆS OGSÅ: Under ekstremt pres: Kirsten vejede 32 kilo
Ingen rolige dage
Når der svedes bag computerne i Undervisningsministeriet, er det ikke kun på grund af spørgelyst blandt medlemmer af Folketinget. Ifølge tillidsfolkene er der flere årsager. Blandt andet en sparerunde gennemført i 2011 og løbende besparelser, som gør, at færre skal lave det samme eller mere.
Derudover har ministeriets medarbejdere hovedet fyldt med reformer af folkeskolen, erhvervsuddannelserne og gymnasierne.
"Det er svært at få tingene til at hænge sammen, når man gerne vil udføre sit arbejde godt. Og når nogle går ned med stress, så bliver der endnu mere arbejde til andre," siger Henriette Nielsen.
Kirsten Fletgaard konstaterer, at "der er ingen rolige dage mere."
Chef: Vi har fokus på det
Chefen for departementet i ministeriet, Jesper Fisker, oplyser, at der desværre i de seneste år har været "flere tilfælde af stress-relaterede sygemeldinger."
"Grundlæggende har vi en god arbejdsplads, men vi har et fokuspunkt med hensyn til stress. Vi skal have opbygget organisationen, så vi kan håndtere stress," siger Jesper Fisker.
For at undgå at flere embedsmænd knækker psykisk, har ministeriet gang i flere tiltag. Nogle medarbejdere er blevet stresscoaches, som skal hjælpe kolleger med at håndtere pressede situationer og spotte dem, der viser tegn på stress.
"Vi gør også meget ud af at uddanne lederne til, at de skal sørge for at fordele arbejdsopgaverne, så det ikke er de samme medarbejdere, der hele tiden skal have travlt," fortæller Jesper Fisker.
Konstant travlhed fortsætter
Ifølge målinger blandt medarbejderne skal der løbes stærkere og stærkere i ministeriet. I 2010 sagde 48 procent af de ansatte, at det jævnligt er nødvendigt at arbejde i højt tempo. I 2013 var andelen steget til 66 procent - altså to ud af tre.
Jesper Fisker bekræfter, at der er travlt i ministeriet og forudser, at der ikke bliver mindre travlt i fremtiden.
"Travlheden er kommet for at blive, men den må ikke føre til, at flere går ned med stress. Den udfordring tager vi i ledergruppen meget alvorlig," siger Jesper Fisker.
Se dokumentation: Arbejdspladsvurdering for Undervisningsministeriet, 2013