Sådan her ser fremtidens budservice ud, i hvert fald hvis man spørger Google. Små droner skal fremover levere bringe pakker ud. Det kan være alt fra medicin, pizzaer til for eksempel hundemad:
'Hej, kan jeg bestille noget hundemad til mine hunde, tak?'
Sådan lyder det i reklamevideoen, som internetgiganten offentliggjorde i Australien fredag, hvor Google fremviser de servicemindede droner, der har et vingefang på halvanden meter og er lige under en meter høje.
Dronerne finder selv vej med GPS, men indtil videre finder de ikke vej til din dør med pakker. En forhindring er distancen, for dronerne er endnu for dyre over større rækkevidde. Desuden er der stadig problemet med lovgivningen med ubemandede luftfartøjer, så det er stadig ikke tilladt at bringe pakker ud via drone.
Men Google satser stærkt på, at de har ramt rigtigt, når det kommer til fremtidens levering, og selskabet har involveret sig med et kæmpe beløb i teknologien på området.
Tidligere har også Amazon og Domino's Pizza udvist stor interesse i at kunne flyve pakker ud med droner.