Investorer opkøber landbrugsjord i Afrika og tænker kun på profit, viser ny analyse. De lokale tvinges til at flytte og mister deres indkomst.
"Det er nemt at lave en aftale. Vi får normalt den jord, vi gerne vil have i bytte for en flaske Johnny Walker whisky til den fattige høvding."
Udtalelsen stammer ikke fra dengang for mere end 300 år siden, hvor europærerne i stor stil sjal indianernes jord i Amerika.
Den stammer fra en af de investorer, der i dag nupper fertil landbrugsjord i Afrika for ingen penge.
En amerikanske tænketank, Oakland Institute, har netop offentliggjort en række rapporter, der har undersøgt investorer, kontrakter, business-planer og landkort og for første gang fremlagt papirarbejdet bag nogle af ofte lyssky aftaler. Konklusionen er skræmmende:
Spekulanter skaber prisstigninger
Investeringsfonde, de såkaldte hedge fonde, der er eksperter i spekulation, tjener millioner af dollars på at opkøbe ekstrem billig landbrugsland. Jordejerne får så godt som ingen af de lovede fordele.
I 2009 blev næsten 60 millioner hektar afrikansk jord købt eller leaset af investorer, ifølge analysen. Det svarer til et område på størrelse med Frankrig.
"Det er de selvsamme finansvirksomheder, der førte os ind i den globale krise for et par år ved at skabe boligboblen. Nu gør de det samme med verdens fødevareforsyning,” siger Anuradha Mittal, administrerende direktør for Oakland Institute.
Ingen fremskridt for de lokale
Når disse investorer lover fremskridt og jobs til de lokale høvdinge, lyder det godt, men de leverer ikke. Der er ingen fremskridt for lokalbefolkningen, fastslår analysen.
Investeringerne handler udelukkende om at få højst mulig profit.
Millioner af små landbrugsejere rammes hårdt. De tvinges til at forlade deres jord for at gøre plads til eksportvarer som biobrændsel og afskårne blomster til den rige verden.
Det betyder, at de ikke længere kan producerer deres egen mad og må købe sig til den. Desuden øger den industrielle udnyttelse af landbrugsjorden risikoen for klimaforandringer og skaber yderligere politisk ustabilitet på grund af højere madpriser.
Revolutionerne i Tunesien og Egypten handlede blandt andet om, at folk ikke havde råd til mad. Flere afrikanske lande som Uganda og Kenya har i de seneste måneder også oplevet vrede menneskemasser, der protesterer imod stigende madpriser.
Universiteter blandt de skyldige
Analysen giver eksempler fra Etiopien, Mali, Sierra Leone, Mozambique, Tanzania og Syd Sudan.
De viser, hvordan investeringer i landbrugsjord kan spores tilbage til institutionelle investorer i landene selv, men også til internationale investeringsfonde samt flere amerikanske universiteter såsom Harvard og Vanderbilt.
Guldgrubbe af fordele
Rapporterne afslører også den guldgrube af incitamenter, der tiltrækker investorer, lige fra ubegrænset ret til vand samt skattefordele.
“Ingen skal tro, at disse investorer er her for at hjælpe sultne afrikanere, skabe jobs eller forsøge at komme manglen på mad til livs,” siger Obang Metho, der arbejder for en landbrugshjælpeorganisation i Etiopien.
Mange af landftalerne løber over en periode på 99 år og har derfor langsigtede konsekvenser for afrikanerne.
"Disse aftaler giver kun penge i lommerne på korrupte ledere og udenlandske investorer,” siger Metho.
Mere end en milliard mennesker går sultne i seng hver aften. De fleste af verdens fattige overlever kun, fordi de selv producerer deres mad.
Læs mere om rapporten
To af landets mest erfarne u-landsjournalister, Anne Hyll-Müller og Dan Larsen, skriver nyheder om de fattige lande for Avisen.dk. Danida bidrager til projektet.