Indonesien har besluttet at anerkende, respektere og beskytte traditionelle skovbrugere og oprindelige folks rettigheder i skovene. Oplysningen kommer fra lederen af præsidentens særlige indsatsgruppe for skove, Pak Kuntoro Mangkusubroto.
Regeringen er opsat på endelig at implementere en 10 år gammel lov, der lovede rettighederne. I 2002 afsatte man 6.000 kvadratkilometer til lokalsamfund, men meget lidt er sket.
En del af den nye plan er at kortlægge brugen og de juridiske rettigheder af Indonesiens skove. I dag har myndighederne kun lidt over en tiendedel af skovområdet analyseret, oplyste han ved en konference i går.
Mister interesse
Indonesien er verdens femte-største skovland. Langt de største skovområder er ejet af staten, der traditionelt har solgt rettigheder i enorme områder til træindustri og industrielt landbrug.
Befolkningen i småsamfund fratages de økonomiske rettigheder og fristes derfor til illegal træfældning.
Resultatet i Indonesien er, at lokale har mistet interessen for at vedligeholde skovene og meget store skovområder er blevet raseret af industri. Det rige lokale øko-system er beskadiget.
Meget lille skridt
Pak Kuntoro holdt sin tale ved en konference dagen efter Indonesien regering bekendtgjorde, at man vil fordoble de landområder, der er overdraget til lokalsamfunds ansvar, skriver Mongabay.com.
Det drejer sig dog kun om 890 kvadratkilometer og summen er fortsat under en enkelt procent af landets samlede skovareal. Indonesien har 30.000 landbyer med skovrettigheder. Det betyder, at indonesien trods de nye løfter er udelukket fra verdens gode selskab af skovfolk.
Myndighederne i Indonesien havde kun overdraget ansvar for 1.000 kvadratkilometer i 2010 mens de tidligere har lovet at behandle 5.000, om året, skriver det FN-baserede REDD+ Initiativ i en ny rapport..
[pagebreak]Generelt for Asien
Der synes at være en klar tendens i Asien, især i Kina, Indien og Vietnam, om at overgive ansvaret for skovområdet til lokale eller oprindelige folk, der har en naturlig interesse i at beskytte skovene som ressourcer for deres egen overlevelse. Hertil kommer de miljømæssige fordele ved at beskytte naturen.
Disse lande indfører dramatiske forandringer, skriver Rights and Ressources Initiative (RRI) tirsdag, en amerikansk baseret sammenslutning af miljøorganisationer. Målet er ikke bare beskyttelse men også udvidelse af skovområderne.
”Det er ikke tilfældigt, at de lande, der fordeler rettighederne på denne måde, samtidig er dem med fremskidt for bæredygtig vedligeholdelse af skovene,” udtaler Andy White, koordinator for RRI.
Organisationens analyse viser, at i 78 lande sker der betydelige fremskridt med bevarelse og udvidelse af områderne. Blandt andet Nepal, Cambodja og Thailand gør fremskridt.
Indonesiens status
Hvert år omdannes 1.000 kvadratkilometer tørvemose i Sydøstasien til dyrkning af palmeolie og produktion af papirmasse. Tørvemoser indeholder meget store mængder kulilter, der frigøres i atmosfæren til skade for klimaet globalt.
I Indonesien tegner ødelæggelsen af tørvemoser sig for 80 procent af landets samlede udledning af drivhusgasser, skriver World Resources Institute. Netop produktionen af palmeolie har gjort landet til verdens førende eksportør.
I maj måned besluttede Indonesien i to år at stoppe tildeling af skovområder til skovning og industrielt landbrug. Man indså at umådelige antal små farmere blev fordrevet af industriel udnyttelse af naturen.
Det midlertidige stop for licenser til skovning og nedlæggelse af tørvemoser skyldes en aftale med Norge, der har doneret over fem milliarder kroner til Indonesien for at bekæmpe nedbrydningen af klodens klima. Aftalen blev annonceret af præsident Susilo Bambang Yudhoyono i maj 2010, skriver IRIN News.