Et af verdens fattigste lande, Malawi, eksploderede i sidste uge i demonstrationer, hvor 18 blev dræbt af myndighederne. Befolkningen er træt af den enerådige præsident, der kalder sig landets cheføkonom.

Mens køerne for at købe brændstof bliver længere og længere, har præsident Bingu wa Mutharika raget sig ud i en blivende konflikt med alle landets donorer. Pengekassen ude i verden er smækket i, og præsidenten vil gerne have sig en ny privat jet.

Cheføkonomen har arbejdet for Verdensbanken, og Malawis økonomi har på papiret været fantastisk sund. En tredjedel af befolkningen i Malawi tjener mindre end 3 kroner om dagen. Hovedparten af befolkningen lever af smålandbrug.

De rige gemmer deres penge i udlandet. Folk er ludfattige. Præsidenten er enerådig. Korruption er alle vegne. Folk har fået nok. Det ligner opskriften på samme uro, som ses i Mellemøsten.

Oppositionen har nu givet regeringen frist til 16. august. Hvis ikke Mutharika vil lytte, må han føle vreden i gaderne, hedder det. Fredag svarede præsidenten, at han vil slå hårdt ned på folk, hvis de vender tilbage til gaderne.

Balladen

I april røg Malawi og Storbritannien i totterne på hinanden på grund af et lækket diplomatisk telegram, der udiplomatisk beskrev Malawis præsident som ”enerådig og uimodtagelig for kritik”.

Først smed afrikanerne den britiske ambassadør på porten, hvorefter London returnerede med samme medicin.

Briterne var godt sure over, at præsident Bingu wa Mutharika lige havde købt sig en ny privat jet til 70 millioner kroner. Det er spild af donormidler, mente man. Landet skulle hellere tage sig af sin trængte økonomi.

Derfor har London nu suspenderet bistand for 160 millioner kroner. Naturligvis havde det ikke noget at gøre med telegram-krisen, men Storbritannien er ved at reducere sin globale bistand 43 procent og vil fremover lægge kraftigere vægt på, at modtageren bruger pengene fornuftigt, skrev Financial Times.

[pagebreak]Donorstrejke

Donorkonflikten de seneste tre måneder med London i spidsen har stor indflydelse på livet i Malawi. Også Verdensbanken, Den Afrikanske Udviklingsbank, EU, Tyskland og Norge rapporteres at have smækket kassen i mere eller mindre midlertidigt.

Støtte til sundhed og uddannelse er ikke stoppet. Malawi er et yderst svagt og fattigt land, hvor 70.000 dør årligt af HIV-AIDS relaterede sygdomme. Der bor 13 millioner i det Afrikanske land, der ikke har adgang til havet. Det er omgivet af Mozambique, Zambia og Tanzania mod nord.

Malawi har nu alvorlig mangel på valuta. Det betyder, at mange virksomheder ikke kan skaffe fremmed valuta til indkøb af varer som brændstof. El-forsyningen stoppes dagligt i flere timer, og folk er vrede over tingenes tilstand.

Onsdag angreb folkemængder regeringspartiet, Det Progressive Demokratiske Parti, kontorer og smadrede alt. Demonstranterne vil have, at den folkevalgte Mutharika træder tilbage, fordi han regerer som en anden diktator.

Demonstrationer

Det hele startede temmelig civiliseret med 80 rettighedsgrupper i Malawi, der meddelte, at de ville holde en protest imod dårlig embedsførelse fra myndighederne siden. Det skulle ske onsdag.

Demonstrationerne blev forbudt, og det lykkedes ikke via domstole at få tilladelse. Inden høringerne var ovre var politiet begyndt at angribe demonstranter i gaderne med tåregas.

Der har været tidligere tilfælde af demonstrationer, der er blevet forhindret af myndighederne.

Utilfredsheden var dog særdeles meget større end ventet. I hovedstaden Llilongwe kom det til sammenstød mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker, der brugte tåregas imod dem. Der forekom også plyndringer, siger myndighederne.

Sidst på ugen var deres stadig militære patruljer i de større byer. Folk er rasende over drabene på 18 demonstranter, mange tilskadekomne og 250 arrestationer.

Myndighederne gør deres for at forhindre, at man snakker om optøjerne og følgerne. De har slået hårdt ned på private radiostationer, der har rapporteret om uroen. Journalister har fået tæv.

[pagebreak]Kritikken

Oppositionen er meget kritiske over måden, Mutharika regerer på.

Protesterne kommer af oppositionens frustrationer over ikke at blive hørt i parlamentet og over de nu kroniske mangler på blandt andet brændstof.

Mutharika blev valgt i 2004 og genvalgt med løfter om at ordne økonomien og reducere korruption. I hans anden regeringsperiode er han blevet mere autokratisk. Regeringspartiet har flertal i parlamentet.

Mutharika har fået vedtaget love, der forhindrer borgere i at få erstatning for overgreb begået af myndigheder. Politiet har fået udvidere rettigheder til at kropsvisitere folk, og kritiske medier kan nu censurers eller blive lukket af myndighederne.

Og så har donorerne reageret negativt på hans dispositioner.

I sidste uge var det heller ikke velkomment, at hans støtter kørte rundt i byerne med dragne macheter og truede enhver, der ”fornærmede” præsidenten.

Ligeledes er det heller ikke velset, at præsident Mutharika allerede er i gang med at køre sin forhadte broder Peter Mutharika i stilling som næste politiske leder af landet.

Og de ansvarlige er ...

Præsident Mutharika beskylder oppositionen for uroen og modsat. Præsidenten siger, at det ikke er hans skyld, at der mangler brændstof til transport og madlavning. Det er den britiske regerings og Valutafondens skyld, siger han.

Valutafonden, IMF, har rådgivet landet for at få dets økonomi på fode siden 1964. Parterne er lige nu uenige om kursen på Malawis valuta er for høj eller for lav.

Malawi har været et problemland og imødeså en massiv hungersnød for få år siden. Mutharika formåede faktisk at rette op på tilstanden, godt hjulpet af udenlandske donorer. Den økonomiske vækst i landet har været solid på seks procent årligt siden 2005.

I henhold til landets statistikker er beskæftigelsen næsten 100 procent. Den nationale statistik definerer i sine undersøgelser en beskæftiget som en person, der indenfor den sidste uge har udført en times arbejde, betalt eller gratis.

Hele 40 procent af landets statsbudget er finansieret af donorar, men nu mener Mutharika, at landet bedre kan klare sig uden de fremmede penge.

En tredjedel af befolkningen i Malawi tjener mindre end 3 kroner om dagen. Den officelle minimumsløn på landet er 4 kroner om dagen, i byerne er den fem kroner, fortæller FNs arbejdsorganisation ILO.

I den sammenhæng er en ny skatteyderbetalt privat jet, en høj løn, en velbetalt hustru og enerådighed med til at skabe uro.