Den spanske premierminister, Mariano Rajoy, fortæller efter EU-topmødet i Bruxelles, at Spanien har indkaldt den amerikanske ambassadør i Madrid til en samtale om overvågning.
Ambassadøren skal forklare, om USA har foretaget aflytning og overvågning i Spanien, som er en tæt allieret.
- Vi har ikke efterretninger om, at der er foregået spionage mod Spanien, men vi indkalder ambassadøren for at få informationer, siger Rajoy efter EU-topmødet.
En række lande har de seneste dage udtrykt forbløffelse og vrede over, at USA angiveligt har overvåget dem.
Blandt andre har Tysklands kansler, Angela Merkel, angiveligt været udsat for amerikansk overvågning. Forleden ringede hun til USA's præsident, Barack Obama, som afviste dette.
Angela Merkel og Frankrigs præsident, François Hollande, vil nu gå i dialog med USA for at komme til bunds i sagen.
Tyskland og Frankrig vil så aflægge rapport, når EU's 28 stats- og regeringschefer mødes igen i december, lød meldingen fra EU's præsident, Herman Van Rompuy, natten til fredag efter EU-topmødets førstedag.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.