For mig og mine veninder er der en uskreven regel. Den går på, at ex-kærester og ex-flirts er no-go. Uanset om man selv stadig er interesseret eller ej, så rører man bare ikke ved den samme mand, som ens veninder har haft fingre i.

Men sådan er det åbenbart ikke for mænd. Eller?

For i weekenden oplevede jeg noget højst usædvanligt. En fyr, jeg tidligere har været sammen med, og som jeg faktisk var ret glad for, havde åbenbart givet mit nummer videre til sin bedste ven.

Så lørdag nat, hvor jeg for en gangs skyld var kommet tidligt i seng efter en hyggeaften bestående af lækker middag og biograftur med veninderne, blev jeg vækket.

Klokken 03.37 ringede min telefon fra et nummer, jeg ikke kendte. Jeg blev helt forvirret og tog den. I den anden ende lød vennens stemme. Jeg har mødt ham før, hvor han gav udtryk for, at han syntes jeg var dejlig, og det skulle han åbenbart også ringe og fortælle mig der. Jeg spurgte, hvor han havde fået nummeret fra, og han sagde, at han havde fået det fra sin ven.

Jeg blev så sur. Nej, det er faktisk ikke rigtigt...jeg blev RASENDE! For hvad bilder han sig ind at give mit nummer væk og på den måde degradere mig til en eller anden, man bare kan give videre. I mit eget naive sind havde jeg faktisk gået og troet, at jeg betød en smule for ham. Ikke som i at vi skulle være kærester eller noget, men vi havde trods alt haft nylig fysisk kontakt.

Men der tog jeg åbenbart fejl. For med den handling kunne han ikke have fortalt tydeligere, hvor lidt jeg betyder. Så jeg ringede i går, skældte ud, og han sagde undskyld - og sagde, at vennen blot ringede, fordi de ville mødes mig. Men undskyld, hvorfor ringede han så ikke selv?

Ville bare ønske, at jeg kunne have været hårdere. Men jeg kan ikke gøre for det, for har altså stadig et blødt punkt for ham.Til gengæld gennemanalyserede jeg efterfølgende situationen med tilstedeværende veninde (som vi piger jo gør) og nåede frem til, at der åbenbart er stor forskel på kvinder og mænds moralkodeks.

For mens vi piger passer på hinanden og holder os fysisk ude af hinandens affærer, så gør mænd åbenbart det modsatte.

Mødte nemlig også ex, fordi jeg i sin tid havde flirtet rundt med en af hans holdkammerater. Og dengang var det åbenbart heller ikke et problem.

Men kære mænd, tænker I slet ikke på samme måde som os, når det kommer til disse situationer? Er I virkelig i stand til at kaste følelser og oplevelser væk i sådan en grad, at det slet ikke bekymrer jer, hvis jeres venner også »får en bid af kagen«?

Jeg forstår det simpelthen ikke....! Og nej, jeg er ikke sur, jeg er rasende og meget meget skuffet...