Findes der noget mere kært og nuttet, end dyrebørn, der første gang i deres liv oplever snevejr?
Du er måske vant til at smile af dine hundehvalpe eller kattekillinger, som forbavsede tumler rundt i sneen eller fascineret stirrer på det mærkelige, kolde støv, der daler ned fra himlen.
Men som disse billeder viser, er små abeungers reaktion mindst lige så sød.
Billederne stammer fra Dalongtan Golden Monkey Research Center i Kina, hvor der lever flokke af den sjældne abeart Golden Monkeys.
Golden Monkeys har været på listen over truede dyrearter siden den blev opdaget i 1960'erne.
Siden 1980'erne er det imidlertid lykkes at fordoble bestanden.
De søde fotos er delt af mange internationale medier på Facebook - her for eksempel China Plus News.
Mange dyre-elskere har også delt billederne på sociale medier og givet de små aber masser af virtuel kærlighed med på vejen.