Socialrådgivere frygter at bruge deres ytringsfrihed

71 procent af socialrådgiverne i en undersøgelse svarer, at de tænker, at det kan få negative konsekvenser for dem, hvis de udtaler sig om kritisable forhold på deres arbejdsplads til offentligheden. (Foto: Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix/arkiv)

Det kan få negative konsekvenser, hvis jeg udtaler mig offentligt om kritisable forhold på min arbejdsplads. Sådan svarer 7 ud af 10 i en undersøgelse af socialrådgivernes ytringsfrihed.

Af Lærke Øland Frederiksen, journalist Dansk Socialrådgiverforening

Denne artikel er oprindeligt bragt på Socialrådgiverne.dk og bliver publiceret på Avisen.dk som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af den jourhavende på Avisen.dk.

Min arbejdsgiver vil opfatte mig som illoyal, det vil påvirke mit arbejdsforhold negativt eller min ansættelsesforhold kan ligefrem blive truet. Det er nogle af de negative konsekvenser, som socialrådgiverne frygter, hvis de bruger deres ytringsfrihed.

Det viser en undersøgelse, som Dansk Socialrådgiverforening har gennemført blandt 277 tilfældigt udvalgte medlemmer, hvoraf langt størstedelen er offentligt ansatte. 71 procent af dem svarer, at de tænker, at det kan få negative konsekvenser for dem, hvis de udtaler sig om kritisable forhold på deres arbejdsplads til offentligheden.

Undersøgelsen bekræfter det billede, som tidligere FTF-undersøgelser har tegnet af socialrådgivernes og andre offentligt ansattes ytringsfrihed. At den ikke opleves som en realitet, fordi mange frygter, at det kan gå ud over ansættelsesforholdet, hvis de udtaler sig kritisk. Det vurder mediejurist Oluf Jørgensen, som er forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

– Men reglerne er meget klare, og Folketingets Ombudsmand har slået det fast gang på gang. Offentligt ansatte har ret til at udtale kritik af den myndighed, som de arbejder for. De må ikke udtale sig på vegne af myndigheden, men på egne, kollegaernes eller faggruppens vegne, siger han.

Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau, kalder det et alvorligt ledelsesproblem, hvis medarbejdere oplever, at de ikke kan ytre sig om kritisable forhold.

– Det er en vigtig ledelsesopgave at sikre ytringsfriheden. Hvis ikke er der en alvorlig problematik på arbejdspladsen, som skal adresseres til topledelsesniveau. Den offentlige sektor er dybt afhængig af dygtige faglige medarbejdere, der påtager sig et ansvar. Enhver ledelse burde være lykkelig for medarbejdere, der er så ansvarlige, at de giver kritik eller påpeger uregelmæssigheder, siger hun.

På baggrund af undersøgelsen sætter Dansk Socialrådgiverforening gang i en kampagne, der skal opmuntre flere socialrådgivere til at blande sig i den offentlige debat og har netop udgivet pjecen "Sig det højt - guide til din ytringsfrihed".

Kritisable forhold og ulovlig praksis

Blandt de socialrådgivere, der har deltaget i undersøgelsen, har 39 procent oplevet kritisable forhold i forbindelse med deres arbejde, som de mente, at offentligheden burde få kendskab til. Af dem har 18 procent endda oplevet en ulovlig praksis, og 7 procent har oplevet misbrug af økonomisk karakter.

81 procent af dem, der har oplevet kritisable forhold, har påtalt forholdene overfor deres leder, men kun 3 procent har ytret sig offentligt om dem, viser undersøgelsen. Og det er et problem, mener Oluf Jørgensen.

– Det er særlig vigtigt, at der kommer information frem om ulovlige forhold i forbindelse med socialforvaltningers arbejde. Når man arbejder med borgere, der ofte ikke selv har ressourcer til at komme ud i offentligheden, eller ikke ved hvad de har ret til, er det særligt vigtigt, at socialrådgivere kommer frem med deres erfaringer, siger han.

Offentligt ansatte har en udvidet ytringsfrihed, og det skyldes, at de ofte har en viden, som ikke kun er vigtig for dem selv, men for hele samfundet.

– Det er afgørende for den demokratiske kontrol med den offentlige forvaltning, at fagpersoner som socialrådgivere reelt har mulighed for at komme frem med information om deres praksis, så det kan blive en del af den demokratiske debat, siger Oluf Jørgensen.

Det er en mindre del af de socialrådgivere, der har deltaget i undersøgelsen, som har oplevet deciderede ulovlige forhold. Størstedelen peger på, at offentligheden burde få kendskab til, hvor mange ressourcer de har til arbejdsopgaverne, det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og hvordan deres arbejdsplads fortolker og forvalter lovgivningen.

Find jer ikke i negative reaktioner

Mange af de socialrådgivere, som har oplevet kritisable forhold, men som ikke har udtalt sig offentligt om forholdene, svarer i undersøgelsen, at de frygter at skabe problemer for sig selv, at de frygter negative konsekvenser for deres arbejdsforhold, eller de har ikke mod og lyst til at stå frem. Og den bekymring er ikke helt uberettiget, medgiver Oluf Jørgensen.

– Man kan jo ikke komme udenom, at det nogle gange har konsekvenser. Der er jo af og til oplysninger fremme om, at ansatte, som er kommet frem med kritik, har mødt negative reaktioner fra ledelsen. Men på den anden side er det vigtigt at understrege, at offentligt ansatte har ret til at komme frem med saglig information om de kritisable forhold, som de oplever i deres arbejde. Og det er vigtigt, at socialrådgivere og andre offentligt ansatte også benytter sig af det og ikke finder sig i, hvis der kommer negative reaktioner fra ledelser, siger han.

Hver anden kender ikke reglerne

Hvis det ikke hjælper at påpege problemerne internt, og man som medarbejder overvejer at rejse sin kritik i offentligheden, er det afgørende at kende sine rettigheder. Men det gør cirka halvdelen af socialrådgiverne ikke, viser undersøgelsen blandt Dansk Socialrådgiverforenings medlemmer.

Omkring halvdelen af de socialrådgivere, som har deltaget i undersøgelsen, svarer, at de i mindre grad eller slet ikke kender reglerne for at udtale sig offentligt om forhold på deres arbejdsplads. Og over halvdelen ved ikke, om deres arbejdsplads har skriftlige retningslinjer for, hvem der må udtale sig offentligt, og hvad de må udtale sig om.