Hvad gør man, hvis man har mistanke om, at der sker ting på ens arbejdsplads, som er stærkt kritisable eller direkte ulovlige - og chefen ignorerer kritikken?
For socialrådgiver Maj Thorsen var der ingen tvivl, da hun i 2014 valgte at lække oplysninger til pressen om forholdene på den afdeling i Randers Kommune, hun var ansat i.
- Jeg var virkelig, virkelig bange for at blive fyret. Men jeg vidste bare, at det her var helt galt, og jeg var nødt til at sige noget, fortæller hun til Avisen.dk.
Cheferne ignorerede medarbejdernes advarsler
Mandag var whistlebloweren Howard Wilkinson, som afslørede hvidvasksagen i Danske Bank, i Danmark for at tale under en høring i Folketinget. I den forbindelse fortalte han, at han gentagne gange advarede Danske Bank om mistænkelige kunder og mulige ulovlige forhold, men ingen reagerede.
Maj Thorsen havde for fire år siden samme oplevelse af en ledelse, som ikke lyttede til advarsler fra de ansatte.
"Jeg ved godt, at vi som socialrådgivere ikke kan redde hele verden, men vi skal altså være ordentlige."
Hun var socialrådgiver i familieafdelingen i Randers Kommune og oplevede, hvordan tidspres gjorde, at der ofte gik flere uger, inden kommunen fik tjekket op på de underretninger, som kom.
- Vi var flere medarbejdere, som både til personalemøderne og til lederne fortalte, at vi ikke kunne nå vores arbejde, og at vi gang på gang overskred tidsfristen. Der var flere sager, hvor jeg frygtede, at der kunne ske noget med børnene inden vi nåede at reagere, siger Maj Thorsen.
Udsatte børn råber ikke op selv
Selvom arbejdsmiljøet var dårligt, var det ikke forholdene for hende selv eller kollegerne, der gjorde, at hun til sidst anonymt fodrede pressen med oplysninger under dæknavnet "Karen" fra en mailadresse oprettet til formålet.
"Jeg havde brug for, at nogen sagde, at det jeg havde gjort var okay."
- Det handlede om at beskytte de udsatte børn, for de har ikke altid selv en stemme. Der er jo ikke nogle forældre, som har lyst til at råbe op i debatindlæg om, at deres børn ikke trives i familien. Hvis jeg som socialrådgiver ikke skulle tale for børnene, hvem skulle så?
Var mest bange for kollegernes reaktion
Maj Thorsen fortalte ikke sine kolleger om beslutningen om at gå til pressen. Hun frygtede, at nogen ville komme til at tale over sig.
Men den dag, hendes afsløringer kom på forsiden af aviserne, var hun sikker på, at alle kunne regne ud, at det var hende, der var den anonyme kilde.
- Jeg havde meget dårlig samvittighed over for mine ledere. Ligesom de fleste andre vil jeg gerne have anerkendelse fra ledelsen, og jeg er faktisk meget autoritetstro, så jeg brød mig ikke om at skulle gøre sådan noget fordækt noget. Men jeg var mest bange for mine kollegers reaktion. Tænk, hvis de ikke kunne genkende det, jeg sagde?
Artiklen fortsætter under faktaboksen
Generelt er det vigtigt, at offentligt ansatte blander sig i den demokratiske debat i Danmark og kan give pressen oplysninger om kritisable forhold eller ulovlig forvaltning. Derfor har offentligt ansatte en udstrakt ytringsfrihed, der betyder, at de som udgangspunkt ikke kan afskediges eller degraderes på grund af deres ytringer.
Dog er der nogle rammer, man skal holde sig inden for:
- Man skal gøre det klart, at man udtaler sig på egne vegne og ikke på myndighedens vegne.
- Man kan udtale sig på vegne af andre, for eksempel som tillidsrepræsentant.
- Man må ikke bryde sin tavshedspligt, for eksempel i forhold til konkrete borgere eller statens økonomiske interesser.
- Man kan dog videregive fortrolige oplysninger, hvis det varetager en åbenbar almen interesse eller eget eller andres tarv, for eksempel ulovligheder.
- Man må ikke udtale sig på en freds- eller æreskrænkende måde, for eksempel ved at fremsætte injurier.
- Man må ikke udtrykke sig i en urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for ens eget arbejdsområde.
- De begrænsninger, der generelt gælder for borgeres ytringsfrihed, gælder også for offentligt ansatte.
- Sidder man tæt på myndighedens ledelse, kan der være andre forhold, man skal være opmærksom på.
Hvis man holder sig inden for rammerne, må man som udgangspunkt sige, hvad man vil - også kritisere arbejdspladsen, selvom man ikke først har rejst kritikken intern.
Offentligt ansatte har en vidtgående frihed til at udtale sig om ressourcespørgsmål, som kan have væsentlig betydning for fremtidige forhold på arbejdspladsen, for eksempel nedskæringer.
Ledelsen kan ikke pålægge de ansatte yderligere begrænsninger, for eksempel under henvisning til en loyalitetsforpligtelse.
Kilde: Justistministeriet.
UDVID 
Det viste sig dog, at kollegerne var meget enige i kritikken og faktisk interesserede sig meget lidt for, hvem den anonyme kilde var.
- På det tidspunkt valgte jeg at betro mig til en kollega, som også var en veninde, for det var enormt ensomt at stå i det alene. Jeg havde brug for, at nogen sagde, at det jeg havde gjort var okay. Heldigvis bakkede hun op om det. Som hun sagde, havde vi jo forsøgt alt, før vi gik til pressen, men intet virkede, siger Maj Thorsen.
"Vi skal altså være ordentlige"
Socialrådgiverens afsløringer medførte, at to chefer blev fyret, og at staten satte ind med konsulentbistand for at nedbringe sagsmængden i afdelingen.
Selv nåede Maj Thorsen at finde et nyt job og sige op, inden hun to år senere stod frem offentligt som "whistlebloweren Karen".
Efterfølgende har hun modtaget et hav af beskeder fra både folk, hun ikke kendte, og tidligere kolleger, der takkede hende for at råbe op.
- Jeg var dybt berørt af det. Det var så overvældende, fortæller Maj Thorsen.
I dag arbejder hun som foredragsholder om blandt andet whistleblowing og har også været med til at sætte fokus på offentligt ansattes ytringsfrihed.
Selvom sagen ikke har fået negative konsekvenser for Maj Thorsen, frygtede hun undervejs, at det ville ske. Alligevel har socialrådgiveren aldrig fortrudt, at hun gik bag om sin arbejdsgivers ryg og afslørede forholdene.
- Jeg har en meget stærk retfærdighedssans. Jeg ved godt, at vi som socialrådgivere ikke kan redde hele verden, men vi skal altså være ordentlige. Ligesom borgerne skal overholde loven, så skal kommunen også, pointerer Maj Thorsen.
Generelt er det vigtigt, at offentligt ansatte blander sig i den demokratiske debat i Danmark og kan give pressen oplysninger om kritisable forhold eller ulovlig forvaltning. Derfor har offentligt ansatte en udstrakt ytringsfrihed, der betyder, at de som udgangspunkt ikke kan afskediges eller degraderes på grund af deres ytringer.
Dog er der nogle rammer, man skal holde sig inden for:
- Man skal gøre det klart, at man udtaler sig på egne vegne og ikke på myndighedens vegne.
- Man kan udtale sig på vegne af andre, for eksempel som tillidsrepræsentant.
- Man må ikke bryde sin tavshedspligt, for eksempel i forhold til konkrete borgere eller statens økonomiske interesser.
- Man kan dog videregive fortrolige oplysninger, hvis det varetager en åbenbar almen interesse eller eget eller andres tarv, for eksempel ulovligheder.
- Man må ikke udtale sig på en freds- eller æreskrænkende måde, for eksempel ved at fremsætte injurier.
- Man må ikke udtrykke sig i en urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for ens eget arbejdsområde.
- De begrænsninger, der generelt gælder for borgeres ytringsfrihed, gælder også for offentligt ansatte.
- Sidder man tæt på myndighedens ledelse, kan der være andre forhold, man skal være opmærksom på.
Hvis man holder sig inden for rammerne, må man som udgangspunkt sige, hvad man vil - også kritisere arbejdspladsen, selvom man ikke først har rejst kritikken intern.
Offentligt ansatte har en vidtgående frihed til at udtale sig om ressourcespørgsmål, som kan have væsentlig betydning for fremtidige forhold på arbejdspladsen, for eksempel nedskæringer.
Ledelsen kan ikke pålægge de ansatte yderligere begrænsninger, for eksempel under henvisning til en loyalitetsforpligtelse.
Kilde: Justistministeriet.