Godt 14.000 børn og unge er i dag placeret i plejefamilier, på opholdssteder eller institutioner, fordi deres forældre ikke magter at tage sig af dem.
Men selv om der årligt bruges godt ni milliarder kroner på anbringelser, er samfundets hjælp til de mest sårbare børn stadig utilstrækkelig.
Det mener Socialdemokratiet, der vil bryde den onde cirkel ved at anbringe flere børn tidligere, skriver Kristeligt Dagblad.
Partiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, henviser til en undersøgelse fra Tuba, der er et rådgivningstilbud for børn af alkoholmisbrugere.
Her svarer en tredjedel af de 1600 adspurgte unge, at det havde været bedre for dem, hvis de var blevet anbragt som børn.
- Det tal burde få alle alarmklokker til at ringe. Vi kan ikke sige, hvor mange flere anbringelser, der vil blive tale om, men svarene i undersøgelsen viser, at det ikke er en lille opgave, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Kristeligt Dagblad.
- Det er ansvarspådragende for samfundet, at hver fjerde af de anbragte unge har forsøgt selvmord. Tidligere anbragte er også markant overrepræsenteret blandt hjemløse. Det er helt afgørende for fremtidens socialpolitik, at vi forandrer anbringelsesområdet, for det er forsømt.
Kristeligt Dagblad skriver, at hver femte hjemløse har været anbragt uden for hjemmet som barn, og hver fjerde af de 18-årige, der er eller har været anbragt, har på et tidspunkt forsøgt at begå selvmord.
Dermed er deres selvmordsrisiko fem gange højere end andre unges. Samtidig gennemfører kun halvdelen af alle anbragte unge 9. klasse.
Både De Radikale, SF og Dansk Folkeparti bakker i udgangspunktet op om idéen om tidligere anbringelser. Det skal dog ikke være et mål i sig selv, lyder det.
Den konservative børne- og socialminister, Mai Mercado, mener heller ikke, at flere anbringelser er vejen frem.
- Der skal satses mere på forebyggelse. En række kommuner har omlagt indsatsen, så familien støttes og hjælpes, inden problemerne eskalerer, skriver Mai Mercado i en mail.