Det kan godt være, at Eva gang på gang møder op i skolen med blå mærker og en knækket psyke. Men selv om Evas lærer er så godt som sikker på, at Eva bliver slået af sin mor eller far, har læreren svært ved at gribe ind, hvis der ikke er en skadestuejournal eller en politirapport, der kan bevise det.

Det er nemlig alt for svært for kommunerne at gribe ind, når børn bliver mishandlet i hjemmet, mener landes socialchefer. Foreningen af Socialchefer foreslår derfor, at loven bliver ændret, så kommunerne kan gribe ind, allerede når de har mistanke om, at et barn lider overlast.

Socialcheferne bakker dermed op om Socialdemokraternes forslag om at vende loven, så den i højere grad tager hensyn til barnets tarv frem for familiens ukrænkelighed:

»I Serviceloven står, at man kan gribe ind, når der er ’åbenbar risiko’ for at barnet lider skade. Men der skal meget til, før man kan dokumentere det ved domstolene. Vi synes, at man bør bløde lovgivningen op, så man kan gribe ind, når der er ’sansynlighed’ for, at barnet lider skade,« siger formanden for Foreningen af Socialchefer, Ole Pass.

Han forklarer, at mange sagsbehandlere i dag føler sig magtesløse. At der skal være »åbenbar risiko« betyder nemlig, at der helst skal være vidner til lussingerne eller andet, der kan dokumentere overgrebet. Derfor undlader kommunerne ofte at rejse sagerne, fordi de tit er tabt på forhånd.

»Vi får indberetninger fra naboer eller venner til familier, som har set noget. Dér vil vi gerne handle, men vi ville ikke kunne køre sagen ved domstolene, fordi vi ikke kan dokumentere, at der er ’åbenbar risiko’. Men hellere gribe ind én gang for meget end én gang for lidt,« siger Ole Pass.

Socialcheferne vil tage spørgsmålet op i Folketinget, når der til februar afholdes en åben høring om børns retsikkerhed.