De slidte danskere Smerter på jobbet rammer skævt: Smeden har oftere ondt end akademikeren
Faglærte kommer ofte med smerteproblemer, siger overlæge Jakob Hjort Bønløkke, Arbejds- og miljømedicinsk afdeling, Aalborg Universitetshospital.
Faglærte arbejdere bliver ramt af smerter på jobbet tre gange så ofte som akademikere, viser analyse.

Mens debatten om fremtidens pensionsalder koger, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at særligt faglærte og ufaglærte døjer med smerter, som begrænser deres virke på jobbet.

Omkring hver tiende faglærte i alderen 55-59 år er hårdt ramt af smerter - og tallet af smerteramte lønmodtagere er stigende.

- Det kan dårligt skjules, at ufaglærte og faglærte i langt højere grad end folk med lange videregående uddannelser oplever smerter, der begrænser dem i deres arbejde, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I runde tal har smede og andre faglærte tre gange så ofte smerter som medarbejdere med lange videregående uddannelser.

Uddannelsesmæssig slagside

På Arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital forsker overlæge Jakob Hjort Bønløkke blandt andet i aldringens betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Han er ikke spor overrasket over den uddannelsesmæssige slagside, når det handler om smerter på jobbet:

- Det passer godt med, hvad vi oplever på de arbejdsmedicinske klinikker, hvor ufaglærte og håndværkere oftest kommer med smerteproblemer, siger han.

EM i pensionsalder

Danmark står til i fremtiden at få Europas højeste pensionsalder, og det kan skabe større problemer for nogle faggrupper end for andre:

- Det presser mest faglærte og ufaglærte. De ufaglærte dør mange år før vi andre, så hvis pensionsalderen stiger til 74 år, bliver deres tid som pensionister kort, siger Jakob Hjort Bønløkke, Arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Og den problemstilling optager også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:

- Afskaffelsen af efterlønnen efterlader mange faglærte og ufaglærte i et hul, hvor de har svært ved at arbejde frem til pensionsalderen, men heller ikke er syge nok til at få seniorførtidspension, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han efterlyser en tidligere pensionsmulighed for de grupper, som har hårdt fysisk arbejde og kom tidligt ud på arbejdsmarkedet.

Opskruet tempo

Ser man på udviklingen fra 2012 til 2016, hvor de seneste tal er fra, er der ikke tegn på fremskridt. Tværtimod er andelen af lønmodtagere, der er begrænset på arbejdet på grund af smerter steget en smule.

Overlæge Jakob Hjort Bønløkke er dog forsigtig med at lægge alt for meget vægt på de tal:

- Men det er ikke blevet lettere at være ufaglært de senere år. Der kommer nye hjælpemidler, men det følges ofte af mindre variation i arbejdsstillingerne og meget ofte af krav om øget tempo, siger Jakob Hjort Bønløkke.

Ufaglærte lever meget kortere end vi andre, så hvis pensionsalderen stiger til 74 år, så bliver deres tid som pensionister kort.
Jakob Hjort Bønløkke, overlæge, Arbejds- og miljømedicinsk klinik, Aalborg Universitetshospital