De slidte danskere Akademiker-formand om forskellig pensionsalder: Umuligt at finde retfærdig løsning
- Det er umuligt at finde en retfærdig løsning, hvor man giver tidligere pension til nogle grupper frem for andre, siger Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening. Foto: Anne Bæk / Ritzau Scanpix / Dansk Magisterforening
Folk med korte eller ingen uddannelser skal have samme pensionsalder som højtuddannede, selvom de typisk kommer ud på arbejdsmarkedet mange år før, mener Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening.

Overskrift ændret, fordi den oprindelige ikke var tilstrækkelig dækkende.

Selvom mureren og rengøringsassistenten kommer ud på arbejdsmarkedet mange år før juristen og gymnasielæreren med lange uddannelser, skal de ikke have ret til at gå tidligere på folkepension.

Sådan lyder meldingen fra Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, der repræsenterer 50.000 akademikere.

Dermed går hun i rette med blandt andet Danmarks største fagforening 3F, der tidligere på måneden valgte at støtte en pensionsmodel, der giver mulighed for tidligere folkepension til dem, der har været mange år på arbejdsmarkedet.

- Det er meget svært at sætte alle i en kasse indenfor et erhverv eller en uddannelse. Jeg tror faktisk, at det er umuligt at finde en retfærdig løsning, hvor man giver tidligere pension til nogle grupper frem for andre, siger Camilla Gregersen til Avisen.dk.

Hun næver, at det eksempelvis kan blive svært at gøre op, hvis pensionsalderen skal fastlægges efter hvor mange timer, den enkelte har haft på arbejdsmarkedet.  

-  Hvordan håndterer man for eksempel perioder med arbejdsløshed, sæsonarbejde eller deltid? Det er ikke mange af mine medlemmer, der arbejder på deltid, men der er jo faggrupper, hvor mange er på tvungen deltid. Det skal de ikke straffes for via en højere pensionsalder, siger Camilla Gregersen.


I en ny måling svarer et stort flertal af danskerne ellers ja til, at pensionsalderen bør afhænge af, hvilken branche man har arbejdet i, og hvor tidligt man kom ud på arbejdsmarkedet. 

Med meldingen fra magistrenes formand er fronterne nu trukket benhårdt op i den aktuelle debat om danskernes pensionsalder. Også internt i fagbevægelsen.

Ifølge Camilla Gregersen skal der dog i stedet for en forskel i pensionsalderen være meget større fokus på arbejdmiljøet og på at hjælpe lønmodtagere, der bliver nedslidte. 

- Det, vi har brug for, er et arbejdsmarked, der er indrettet sådan, så flere kan holde ud at arbejde i længere tid. Uanset hvilken branche de arbejder i, eller hvilken uddannelse, man har, siger Camilla Gregersen. 

Fakta: Dansk Magisterforening

Dansk Magisterforening er en fagforening, der særligt organiserer lønmodtagere med lange videregående uddannelser indenfor humaniora og naturvidenskab. 

Fagforeningen blev grundlagt i 1918 og har idag ca. 50.000 medlemmer.

Kilde: Dansk Magisterforening

UDVID

Arkæologer bliver også nedslidt

Et af argumenterne for en differentieret pensionsalder er, at lønmodtagere i hårde fysiske job ofte døjer med smerter på jobbet og bliver ramt af nedslidning, før de kan gå på pension. 

Samtidig viser et nyt notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at kortuddannede og ufaglærte i højere grad end akademikere døjer med dårligt psykisk arbejdsmiljø. 

Magister-formand Camilla Gregersen mener dog, at det er vigtigt at holde fokus på, at nedslidning forekommer i alle brancher uanset uddannelse. 

-  Der er nogle job, der slider så hårdt på fysikken, at det belaster folk resten af deres liv. Det ser vi i byggebranchen, men vi ser det også blandt vores arkæologer, der går og graver ude i markerne og holder pause i en skurvogn, ligesom håndværkerne gør, siger Camilla Gregersen. 

De slidte danskere

Vi skal alle sammen arbejde længere. Siger politikerne. Danmark får i fremtiden verdens højeste pensionsalder. Men kan det lade sig gøre? Er det fair? Og hvad siger folk på stilladset og i vuggestuen? Avisen.dk sætter i den kommende tid fokus på nedslidning og pensionsalderen. Vi håber, du vil læse med og deltage i debatten.

Læs hele serien her

UDVID

Grænseløst arbejde

Camilla Gregersen peger også på, at mange akademikere er under stort pres på grund af det, hun kalder et "grænseløst arbejdsliv". 

- Mange af mine medlemmer arbejder langt over 37 timer om ugen, og de tager telefonen og svarer på mails på alle tider af døgnet. Det grænseløse arbejde er så slidsomt, for du holder aldrig rigtig fri, siger Camilla Gregersen. 

Ufaglærte og kortuddannede kommer typisk ud på arbejdsmarkedet mange år før akademikere og skal med det nuværende pensionssystem arbejde mange flere år, før de kan gå på pension. Er det fair? 

- Nærmest alle studerende har jo et studiejob, og der er også rigtig mange, der arbejder som ufaglærte, inden de begynder på en uddannelse, så jeg køber ikke argumentet med, at akademikere først begynder at arbejde, når de har afleveret specialet, siger Camilla Gregersen og tilføjer:

- Og man skal jo ikke tro, at det at tage en videregående uddannelse er super nemt og afslappende. Det kan bestemt også være stressende undervejs, bemærker hun.