Trods mange års bestræbelser for at opnå større social lighed på uddannelserne har børn af højtuddannede stadig langt større sandsynlighed for at få en universitetsuddannelse end børn fra ikke-boglige hjem. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Akademikerbørn har eksempelvis 12 gange så stor chance for at fuldføre medicinstudiet som børn af ufaglærte eller håndværkere. Medicin er et af de studier, der ligger helt i top i forhold til at rekruttere akademikerbørn, og samme tendens ses på studier som statskundskab og psykologi. Det viser en ny opgørelse, som seniorforsker Jens-Peter Thomsen fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har udarbejdet.
På mandag begynder de studerende på landets universiteter, og Jens-Peter Thomsen konkluderer på baggrund af mange års forskning, at der ikke for alvor er rykket ved den sociale mobilitet på universitetet siden 1960’erne og 1970’erne.
- Siden det store ryk dengang, hvor mange arbejderbørn kom på universitetet, har udviklingen været beskeden. Selvom universiteterne optager mange unge fra ikke-akademiske hjem, så har akademikerbørn stadig langt større chance for at fuldføre en uddannelse. Det fastlåste system gælder også den modsatte vej. Kun hvert 10. akademikerbarn tager en erhvervsuddannelse, siger Jens-Peter Thomsen.
Hans opgørelse viser, at der er store forskelle mellem universiteterne indbyrdes og mellem de forskellige uddannelser.
Akademikerbørn har 10 gange så stor chance for at få en uddannelse på Københavns og Roskilde Universitet og 22 gange større chance for at gennemføre statskundskab på universitetet i København end børn af ufaglærte eller håndværkere.
Den sociale skævhed er mindre udtalt på Aalborg Universitet og Syddansk Universitet, hvor akademikerbørn har dobbelt så stor chance for at gennemføre sammenlignet med børn af forældre uden boglig uddannelse. I gennemsnit for alle universiteter har studerende, hvis forældre er akademikere, fem gange så stor chance for at få en universitetsuddannelse som børn af ufaglærte eller håndværkere.
- Den sociale skævhed er størst ved meget eftertragtede studier, der kræver høje studentereksamensgennemsnit, og det skyldes, at de høje snit i stor udstrækning opnås blandt børn af højtuddannede. Samtidig optages der flere unge fra arbejderhjem på anvendelsesorienterede studier som for eksempel sprogstudier på handelshøjskoler eller på ingeniøruddannelser på Aalborg Universitet, forklarer Jens-Peter Thomsen.
Kristeligt Dagblad