Hør her, nu vil jeg sige noget, som jeg tror, en masse mennesker ikke vil kunne forstå. Men jeg tager chancen.

Jeg HADER sne. Og jeg mener det. Da jeg vågnede mandag morgen og så, hvor det bar hen, havde jeg lyst til at trække dynen langt op over hovedet og blive liggende. For sne er jo ikke fedt. Nu har vi snakket om den i sååå lang tid, og vi har ventet og ventet, men på hvad?

Jo, jeg kan godt se det romantiske i sneen, når den falder stille udenfor juleaften, mens man selv sidder indenfor i varmen, drikker varme drikke og spiser slik. Og det er da også ganske romantisk, hvis man en søndag eftermiddag kan gå en tur i en hvidklædt park.

Og det var da også sjovt, da man som lille iklædt flyverdragt blev trukket af sted på kælken og kæmpede ind-ædt med sine kammerater i sjove sneboldkampe, mens ens mor ventede indenfor med varm kakao.

Men sne er ikke fedt, når den falder mandag morgen, og man skal op på arbejde. Personligt kan jeg rigtig godt lide at gå i stiletter -– det dur bare ikke, når fortovet bliver forvandlet til en skøjtebane. Det er heller ikke fedt, når man hører til den del af befolkningen, der transporterer sig rundt på cykel, fordi man er i nærmest overhængende livsfare, når sneen i løbet af fem minutter forvandles til sjap, og man skal manøvrer e sig af sted med fyldte ind-købsposer på styret. Og vælger man i stedet de offentlige transportmidler, så kan man til stadighed undre sig over, hvordan det hvide vejr HVERT ENESTE ÅR kan komme så meget bag på dem, at samtlige busser og toge er forsinkede og overfyldte.

Jeg ved godt, at der er bekymrede miner over den globale opvarmning. Men det er da ikke så dårligt, at vi et langt stykke ind i vinteren har bevæget os rundt i plusgrader. Er det?