Jeg har egentlig aldrig forstået, hvorfor man skal have dyrt jakkesæt på til et boksestævne. Boksegalla hedder det vist med et fint ord. Boksning er folkets sport. Boksning bliver dyrket i svedige, nedslidte bokselokaler under blinkende lysstofrør i nedlagte industribygninger.

Derfor er det som sådan også helt legitimt at ligne en langturschauffør, der lige har læsset et parti svin af efter 14 hårde dage i Østeuropa. Også selvom du har betalt 2.000 kroner for en ringsidebillet.

Rigtig mange har fulgt den samme tankegang, mens de tanker fadøl op ved et af de mange udendørs udskænkningssteder. Parken er mandsopdækket af grønne ølvogne, der igen er tæt markeret af midaldrende mænd. Flere har solid hængerøv i bukserne og en latent tendens til kløe i næverne.

Gamle kendinge som ’Eye of the Tiger’ og ’Living in America’ strømmer ud af højttalerne. Mændene markerer venskabeligt og under store latterbrøl dybe stød på hinandens udspilede maver. Det er svært at skyggebokse, når begge næver er fyldt med fadøl.

Av for helvede

Indenfor i den overdækkede Parken lægger lyden af flere tusinde stemmer sig som en dyne hen over amfiteatret. Det kæmpestore rum er stort set kun lyst op af en flok storskærme, der viser de obligatoriske opvarmningskampe. De får kun opmærksomhed, når et knockout vises i slowmotion.

I sin comeback-kamp formår Thomas ’Løvehjerte’ Damgaard at forvandle belgieren Bryla til en sæk kartofler efter en klokkeklar venstre. Suset går igennem publikum, da Brylas tunge krop rammer kanvassen.

»Av for helvede! Nå, tager du ikke lige en pølse og en røvfuld bajere med,« spørger en meget solariebrun gut med halstatovering. Lædervesten med Hells Angels-logoet skaffer, naturligt nok, hurtigt den ølhentende mand en plads foran i køen.

Live på storskærm

For dem, der ’kun’ har ofret 700 kroner for en billet, ligner bokseringen en fjern, blå plet oppe fra de fjerneste tilskuerpladser, men ingen brokker sig. Det er stemningen og chancen for at se titelkampen mellem Kessler og Andrade live på storskærm, man betaler for.

Ventetiden mellem kampene bliver udfyldt af diverse hiphoppere. Niarn rapper sig hæst gennem sit nummer, og Jokeren ligner en rastløs hund, mens han går i cirkler i bokseringens kvadrat. Alle venter på hovedretten.

Klokken 20.30 indtager filmgøgleren Erik Clausen bokseringen for at introducere Kessler-kampen.

»Byd ham, der har gjort Islands Brygge verdensberømt, velkommen. Min ven, Kessler,« råber Clausen med sin cirkusdirektørstemme.

Først skal Librado Andrade dog lige forcere den buhende menneskemængde. I boksning er der ingen fairness uden for ringen. Mexicanerens indgangsmelodi lyder som noget, Bon Jovi har produceret, og er langtfra skræmmende. Der er derimod mere format over den hårdtpumpede techno, der altid følger Kessler op til ringen. Brølet når nye højder, da en samling velvoksne romerlys markerer, at den danske boksechamp er på vej i ringen.

Travlt med at få tæsk

James ’kendt fra fjernsynet’ Sampson leverer en smuk version af den amerikanske nationalmelodi ’Star-Spangled Banner’. Det efterhånden fadølstunge boksepublikum leverer en lidt ukoordineret ’Der er et yndigt land’. Til gengæld er det højt.

Efterhånden som titelkampen skrider frem, registreres en lille utilfredshed med, at Kessler ikke som sædvanlig har været i stand til at fælde sin modstander. Andrades ansigtsudtryk ændrer sig ikke, selvom Kesslers handsker truer med at slå hans ansigt af.

Der er på intet tidspunkt i kampen usikkerhed om kampens udfald – bortset fra det lille usikkerhedsmoment i boksning, der hedder ’a lucky punch’. Andrade har dog så travlt med at få tæsk, at han slet ikke har tid til at være heldig.

Værtshusene lokker

Efter kampen og den forventede sejr til Mikkel Kessler opfordrer konferencier og ringannouncer Michael Carøe folk til at blive til landskampen Spanien-Danmark. To tredjedele siver ud af Parken umiddelbart efter titelkampens slutning.

Den mere intime stemning på de omkringliggende beværtninger trækker. Parkens fadøl til 45 kroner hjælper heller ikke på det – specielt ikke, når man i forvejen har brugt flere tusinde kroner på at se atleter, der giver hinanden piskesmæld og hjernerystelse.