37-årige Olga Ussene bor i en lille landsby i provinsen Nampula i Mozambique. Landsbyen er fattig, består af lerhytter med stråtag, og børnene løber rundt i hullede T-shirts og bare fødder.

Men Olga føler sig ikke fattig, for hun har fået en chance for at tjene penge.

I provinsen Nampula arbejder Care International nemlig med et såkaldt låne-/­ spareprojekt.

I mange lande har man arbejdet med det nobelpris-belønnede mikrofinans-princip, der har søgt at skubbe gang i befolkningens egne små virksomheder ved at låne dem mindre beløb til en høj rente. Men det har vist sig at fejle mange steder.

»De bruger simpelthen for lang tid på at betale tilbage, og mange steder giver man alt for høj kredit, som de slet ikke behøver. Samtidig har de ikke den samme ansvarsfølelse, når det ikke er deres egne penge,« forklarer Michelle Carter, der er programchef for Care i Mozambique.

Penge i en skål

Låne-/sparemetoden tager i stedet udgangspunkt i lokalbefolkningens egen økonomiske formåen. Man opretter grupper af kvinder i landsbyerne, der hver især lægger penge i en pulje og på den måde kan starte produktion af brød, tasker, drikkevarer og lignende. Ud af indtægten lægger de hver uge penge i tre forskellige skåle. Én skål er til udgifter i forbindelse med for eksempel sygdom, én skål er til fælles investeringer, og én skål er til opsparing, som de efterfølgende hver især kan låne af til en rente på 10 procent. Alle indbetalinger bliver ført ind i en bog, og ganske langsomt vokser beløbene.

»Vi låner ikke kvinderne penge til at starte op med. Det er deres egne penge. Derfor har de også en meget stor ansvarsfølelse for at betale pengene tilbage og ikke forsøge at snyde gruppen,« forklarer Michelle Carter.

»Jeg er uafhængig«

Olga Ussenes ’virksomhed’ omsætter for omkring 40 kroner på en måned på brød og lave juice. Ud af denne omsætning får hun selv de 30 kroner.

»Jeg er meget glad. Før i tiden skulle jeg bede min mand om penge til at lave forretning, det skal jeg ikke længere. Jeg kan også selv købe cigaretter og tøj. Jeg er uafhængig,« fortæller Olga Ussene og smiler stolt.

Care International arbejder primært med kvindegrupper, men man forsøger også med miksede grupper. Det har dog ikke lige så stor succes.

»Hvis man hjælper kvinderne, hjælper man hele familien. Hvis man hjælper manden, hjælper man kun manden, da han ofte vil bruge sin overskydende indtægt meget impulsivt til for eksempel druk og spil,« forklarer Michelle Carter, der mener, at projektet får fat i den fattigste del af befolkningen. Hun erkender dog, at projektet ikke kan hjælpe handicappede og ældre, der ikke kan arbejde.