Joe Darby fik cd en stukket i hånden ved et tilfælde.

En cd fyldt med digitale billeder fra Irak, som soldater delte med hinanden. Af imponerende paladser, brændende tanks og hans kolleger, der lavede pjat med irakiske fanger.

Først smilte Joe. Det var klassisk soldaterhumor at tage billeder af sine fanger.

Men smilet stivnede, da han så de godt hundrede billeder igennem: Nærbilleder af døde, nøgne kroppe, blod, brandmærker, nøgne irakere tvunget i homoseksuelle positioner, irakere med afføring smurt på kroppen – og det senere så verdenskendte billede af en mand stående på en papkasse med pose over hovedet og hænderne bundet fast til ledninger.

Joe rejste sig, gik udenfor i den irakiske nat og røg seks-syv cigaretter i træk. Og så vendte han tilbage til computerskærmen.

- Det her er ikke godt. Det er ikke rigtigt, tænkte den dengang 24-årige Joe Darby og gemte billederne væk.

 - Jeg må gøre noget.

Frygtede for livet

Joe håbede, at nogen ville sladre, så han ikke behøvede. Men efter knap tre uger var der intet sket, og en sen tirsdag aften i januar 2004 afleverede han billederne til specialagent Tyler Pieron. Joe identificerede personerne på billederne og blev til gengæld lovet fuld anonymitet.

Ingen ville nogensinde få af vide, at det var ham, der havde sladret.

 - Personerne på billederne boede cirka 100 meter fra mig. Jeg boede tæt ved en åben udgang, og – som jeg sagde til min værelseskammerat dernede – så kunne de let skære min hals over uden at lave støj og uden, at nogen lagde mærke til det. Det var jeg bange for, siger Joe.

Han sendte en kort email hjem til konen. - Nogen vil blive anholdt hernede, men det er ikke mig. Jeg kan ikke fortælle mere nu, skrev han.

Kort efter blev soldaterne på billederne anholdt og sigtet for forbrydelserne, men når snakken om anholdelserne gik i lejren, så lod Joe som intet. Kort efter fik den amerikanske presse fat i billeder, og den største amerikanske Irak-skandale var en realitet. Imens fortsatte livet for Joe Darby.

Afsløret under frokost

En måneds tid senere sad Joe til frokost i kantinen i Bagdad sammen med omkring 400 soldater. På et tv i kantinen blev forsvarsminister Donald Rumsfeld interviewet om Abu Ghraib-skandalen og sagde pludselig, at han gerne ville takke »Joe Darby for indsatsen« med billederne.

Omkring bordet i kantinen lagde de fire kollegaer deres bestik ned. Som i en film stod alt stille, husker Joe.

Han sagde intet. Var i chok over skødesløst at blive udpeget som sladrehanken - på direkte tv foran hele verden.

- Jeg rejste mig bare op og gik ud. Jeg vidste, at jeg skulle væk.

I hans hjemby blev hans kone kort efter chikaneret af naboerne, der kaldte Joe for en ussel forræder. Hun måtte flygte.

I to dage gemte Joe sig i Irak, inden han i al hemmelighed blev smuglet til Spanien. I lufthavnen blev han mødt af en trestjernet general.

- Jeg har mødt filmstjerner, sportsstjerner og store militærfolk. Men jeg har aldrig ville, møde en så meget som dig. Du er en meget modig mand, sagde generealen og græd.

 Selv havde Joe på ingen måde forstået omfanget af sagen og dens konsekvenser.

 Først da han landede i USA og direkte fra landingsbanen blev evakueret af specialstyrker, begyndte virkeligheden og fremtiden at tegne sig. Han ville for altid være jaget vildt af patrioter og andre, der mente, at han havde svigtet sit land.

 - Hvor vil du gerne hen?, spurgte en repræsentant for den amerikanske regering.

 - Jeg vil gerne hjem, sagde Joe.

- Du forstår det ikke, knægt. Du kan ikke komme hjem. Du kan aldrig komme hjem.

Forræder?

I dag ved Joe, at repræsentanten havde ret. I et halvt år levede han og familien under jorden, konstant beskyttet af agenter. I dag bor de i en ny, hemmelig by med nye, hemmelige job, og Joe har fået lov at give sine første interview med blandt andet britiske BBC. Men Joe tør stadig ikke vende tilbage til sit hus, der er blevet overmalet med graffiti. Det amerikanske forsvar mener, at Joe vil være »i direkte livsfare,« hvis han kommer hjem.

 - Jeg ved godt, at nogle mennesker ikke er enige med mig i det, som jeg har gjort. Der findes nogle, som ikke ser mine handlinger som rigtigte eller forkerte. De ser kun, at jeg var med til at sende amerikanske soldater i fængsel, siger Joe.

Den nu 28-årige soldat har modtaget adskillige priser for sin indsats i afsløringen, men han ser ikke sig selv som en helt.

- Jeg er bare en soldat, der gjorde, hvad en soldat skal gøre. Hverken mere eller mindre.

Artiklen bygger blandt andet på interview med Joe Darby i BBC s Radio 4 og CBS-programmet 60 Minutes. Desuden er der benyttet ældre citater fra Associated Press.