Jeg må bekende og skrifte hr. Pastor.

Jeg har meldt mig ud af Folkekirken og er blevet baptist. Martin Luther King var baptist, Martin Luther King kæmpede for borgerrettigheder.

Jeg kunne ikke længere bekende mig til en kirke, hvor en fraktion af højtråbende medlemmer taler for og markedsfører det indskrænkede næstekærlighedsbud:

Paragraf to: »Du skal elske din næste, som dig selv«.

Stk. 1) Dette bud omfatter kun lige den nærmeste familie, og så lige naboen altså, hvis han har fortjent det.

Når denne vulgære udlægning oven i købet knyttes til at politisk parti som Dansk Folkeparti, og fraktionen af vulgære teologer forsøger sig med meningscensur mod de teologer, der udlægger teksten anderledes – ja, så må jeg stige af. Også fordi jeg forbeholder mig ret til meget godt at kunne lide et menneske og min næste på den anden side af Jorden.

Det er fedt at have gjort sig fri, det er fedt uden at få dårlig samvittighed at kunne kæmpe for borgerrettigheder og anstændighed.

Søren Krarup og hans sekt af mørkemænd kan have det så godt.

Det samme kan Bertel Haarder og hans platte forsøg på at begrænse præsters etiske ytringsfrihed.