De mister vennerne, lærerne, lokalerne – og de skal pludselig til at lære dansk og naturvidenskab på en anden måde. Derfor ender de med langt ringere læsefærdigheder, når de går ud af folkeskolen i niende klasse.

Alt for mange børn af indvandrere bliver af forældrene flyttet rundt mellem skoler i løbet af deres skolegang, og det giver dem et dårligere udgangspunkt for at lære at læse.

Pendlerbørn

Sådan lyder kritikken fra flere skolefagfolk, efter at nye undersøgelser har vist, at næsten to af tre tosprogede unge med arabisk som modersmål har store problemer med at læse tekster ved folkeskolens afslutning.

»Vi kalder dem pendlerbørn. Først går de et år i dansk børnehave, så bliver de flyttet til arabisk friskole, og så beslutter forældrene sig til at prøve folkeskolen alligevel,« siger skoleinspektør Lise Egholm fra Rådmandsgades Skole i København, hvor 63 procent af eleverne er tosprogede.

Hun angriber især de arabiske skolers undervisning i naturvidenskab, men også læsemetoderne er for dårlige, mener hun:

»De kan godt stave sig gennem urtepotteskjuler. Men de ved ikke, om det er en bil eller en fugl eller noget, man har stående i vinduet,« siger hun.

På Den Islamiske Arabiske Skole på Nørrebro kender skoleleder Muhammed Khatib godt til problemet. Han har været nødt til at beskytte skolen mod tendensen.

»Vi har sagt til forældrene, at hvis de flytter deres børn, så må de ikke komme tilbage. Det er ganske enkelt for synd for børnene,« siger han. Ifølge Skolestyrelsen findes der ikke en opgørelse over, hvor mange indvandrerbørn, der hvert år skifter skole.